Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
42

forſtod ſig paa Bøger, ſkal have ladet falde den Ytring, at Bogen maaſke helſt burde have været uſkreven, fandt man dog tilſidſt, at det „uſkyldige og morſomme Skrift“ ikke kunde give Anledning til nogen Indſkriden mod Forfatteren.

Meget faa Skrifter have en ſaadan Overflod paa Steder, der egne ſig til at bruges ſom Ordſprog og Mundheld, ſom netop Peder Paars. Næſten hver Linje deri egner ſig til at citeres. Derfor var der ogſaa Mange, ſom kunde den udenad og forſtode at anbringe den ved enhver Leilighed. Endnu den Dag idag lever mere end et ſaadant Sted af dette Digt paa Manges Læber ſom et bevinget Ord. „Ak vee mit ene Knæ, den Indgang var for lang“, „Hvo Æſlet faar, bekommer ogſaa Grimen“, „At kjøbe Kringler nu hel ubeleiligt er“ o. ſ. v. vil Enhver have hørt. Egentlig Almenlæsning kan Peder Paars nu neppe mere ſiges at være, men det har og vil altid bevare ſine Venner.[1]

Holbergs næſte Arbejder vare nogle Satirer, der fremdeles udkom under Hans Mikkelſens Navn. Det var i den ſamme Digtart, at ſamtidig en anden danſk Digter, Chriſtian Falſter, vandt fortjent Navnkundighed. Vi ville dog her ikke nærmere dvæle ved disſe hans mindre Poeſier. Kun ſkal det erindres, at mellem de Forgjængere, ſom havde banet Vei for disſe Holbergs ældſte poetiſke Skriſter, indtager en plattydſk, men til Danmark indflyttet Digter, Johan Lauremberg († 1658 ſom Profesſor i Sorø), en fremragende Plads. Laurembergs djærve og vittige Satirer havde hidtil (ogſaa i danſke Overſættelſer) været ſtærkt læſte og meget yndede i Danmark. Nu gik de efterhaanden i Forglemmelſe. Holbergs Sol fordunklede de ældre Stjerner.[2]

  1. Werlauff har i Danſk Maanedsſkr., udg. af Steenſtrup, 1862, II. 373 flg. leveret „Oplysninger til Peder Paars“.
  2. Om Humaniſten og Satirikeren Johan Lauremberg af L. Daae. Feſtprogram til Univerſitetets Holbergsfeſt 1883.