forstod sig paa Bøger, skal have ladet falde den Ytring, at Bogen maaske helst burde have været uskreven, fandt man dog tilsidst, at det „uskyldige og morsomme Skrift“ ikke kunde give Anledning til nogen Indskriden mod Forfatteren.
Meget faa Skrifter have en saadan Overflod paa Steder, der egne sig til at bruges som Ordsprog og Mundheld, som netop Peder Paars. Næsten hver Linje deri egner sig til at citeres. Derfor var der ogsaa Mange, som kunde den udenad og forstode at anbringe den ved enhver Leilighed. Endnu den Dag idag lever mere end et saadant Sted af dette Digt paa Manges Læber som et bevinget Ord. „Ak vee mit ene Knæ, den Indgang var for lang“, „Hvo Æslet faar, bekommer ogsaa Grimen“, „At kjøbe Kringler nu hel ubeleiligt er“ o. s. v. vil Enhver have hørt. Egentlig Almenlæsning kan Peder Paars nu neppe mere siges at være, men det har og vil altid bevare sine Venner.[1]
Holbergs næste Arbejder vare nogle Satirer, der fremdeles udkom under Hans Mikkelsens Navn. Det var i den samme Digtart, at samtidig en anden dansk Digter, Christian Falster, vandt fortjent Navnkundighed. Vi ville dog her ikke nærmere dvæle ved disse hans mindre Poesier. Kun skal det erindres, at mellem de Forgjængere, som havde banet Vei for disse Holbergs ældste poetiske Skrister, indtager en plattydsk, men til Danmark indflyttet Digter, Johan Lauremberg († 1658 som Professor i Sorø), en fremragende Plads. Laurembergs djærve og vittige Satirer havde hidtil (ogsaa i danske Oversættelser) været stærkt læste og meget yndede i Danmark. Nu gik de efterhaanden i Forglemmelse. Holbergs Sol fordunklede de ældre Stjerner.[2]
- ↑ Werlauff har i Dansk Maanedsskr., udg. af Steenstrup, 1862, II. 373 flg. leveret „Oplysninger til Peder Paars“.
- ↑ Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg af L. Daae. Festprogram til Universitetets Holbergsfest 1883.
