Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/4

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
4

Synskreds. Han gik foran og brød nye Baner i de forſkjelligſte Retninger, og hvad vi hos denne ene Mand finde forenede, vilde, ſelv om det havde været fordelt paa flere Menneſker, have været tilſtrækkeligt til at ſikre hver af dem et uforglemmeligt Navn.

Det er ogſaa vanſkeligt nok hos noget fremmed Folk at finde en Forfatter, der indtager en ſaa eneſtaaende Plads i dets Udvikling, ſom Holberg indtager i vor. Men ſaa kommer hertil endnu en anden mærkelig ligeſaa eneſtaaende Kjendsgjerning. Thi ikke et, men to Folk ſamles i den ſamme Hengivenhed, den ſamme Taknemlighedsfølelſe ligeoverfor Holbergs Minde. Feſten feiredes med de ſamme Følelſer og med lige Føje i Danmark, ſom i Norge, i Kjøbenhavn og Sorø, ſom i Chriſtiania og Bergen. Dette er et ſtærkt Vidnesbyrd om, at — for at laane et Udtryk fra Welhaven:

De tvende Nordens Folk, hvem ſamme Sprog
Og Seklers Samliv inderlig forbinder,
Vil holde faſt, ſom i en Pagtens Bog
Hinandens ſtore aandelige Minder.

Det er en baade mærkelig og glædelig Kjendsgjerning, ſom herved træder frem for os. Den lader os for det førſte ſe et ſtort og følgerigt Afſnit af vor Hiſtorie i klar Belysning. Og den giver os dernæſt, hvergang vi tvinges til at huſke paa, at vort Samfund ikke hører til de ſtore, den uvurderlige Trøſt, at Danſke og Norſke ikke alene ere nærbeſlægtede af Naturen, men at de ogſaa ſtaa paa den ſamme Kulturgrund og derfor, i en Grad, ſom neppe to andre Folk i Verden, formaa at ſtøtte og paavirke hinandens Aandsliv.

Norge og Danmark have altſaa begge lige Lod og Del i Holbergs Arv. Dette kommer deraf, at han ſelv egentlig var hverken Nordmand eller Danſk, men var begge Dele i Forening. Den, ſom misforſtaar dette, misforſtaar Hiſtorien og forvexler hvad danſk og norſk har at betyde nu og hvad det havde at betyde i Holbergs