Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/33

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
33

i halvandet Aar i Paris, i Begyndelſen enſomt og uden anden Omgang end de Studenter, med hvem han ganſke tilfældig kom i Berøring, ſiden derimod i et muntrere Samliv med forſkjellige danſke og norſke Landsmænd, deriblandt et Byesbarn og Skolekammerat, Bergenſeren Michael Røg, der havde vundet Anſeelſe ſom Medaillør. En ſtor Del af ſin Tid tilbragte Holberg med Læsning paa de offentlige Bibliotheker.

Fra Paris drog han i 1715 til Rom. Af Sparſommelighed laante han Michael Røgs Pas og reiſte altſaa under hans Navn. Med Forbauſelſe gjorde han Bekjendtſkab med Sydfrankrige, der var ſom en helt ny Verden for ham, og iſær blev han forundret over Synet af Marſeille, den livlige Søſtad med Øſterlændinger, Galeiſlaver og Skibe i Hobetal. I Genua blev han liggende ſyg af Feber, men kom ſig igjen og ſejlede ſaa videre til en anden italienſk Søſtad, hvorfra han gik tilfods til Rom. Efter at have overvundet et Tilbagefald af ſin Feber, gjorde han da efterhaanden Bekjendtſkab med denne den mærkeligſte af alle Byer, ſaa to Gange Pave Clemens den Ellevte, krøb op ad den hellige Trappe, hørte Prækener og beſaa Kirker og andre mærkelige Bygninger, beſøgte Theatre o. ſ. v. Men for ſine Studeringer ſynes han ikke at have udrettet, hvad han kunde ønſke i den Vinter (1715—1716), ſom han tilbragte i Rom; thi paa Bibliothekerne ſtode fordetmeſte netop de Bøger, han forlangte, paa den bekjendte Liſte over „forbudne“ Skrifter. Tilbageveien til Paris lagde Holberg over Florents, fremdeles ſom Fodgjænger, og derfra over Apenninerne til Bologna og Turin. Fra Paris, hvor han tilbragte en Maaned, kom han til Amſterdam, hvor hans Feber, der paany havde meldt ſig, paa en eiendommelig Maade blev helbredet af en der boſat Bergenſer, Adrian

paa at komme til at tale ſom indfødte Pariſere, men „ſaaſom de ſamme Perſoner ſiden begge bleve Amtmænd udi Island“, kom det dem ikke til ſtor Nytte.

L. Daae: Ludvig Holberg.