Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
IV.
Ny Udenlandsrejſe. Tiltrædelſen ved Univerſitetet.


Holberg havde nu en anſelig Titel, men for det førſte Intet at leve af. Det var derfor en Lykke for den extraordinære Profesſor at faa et Stipendium paa 100 Rdlr. aarlig i fire Aar. Det var et Reiſeſtipendium, og han ſkulde altſaa ud igjen i Verden, hvilket han ſelv viſt Intet havde imod, om han end vilde blive nødt til at leve knapt, hvilket han jo dog var vant til. Egentlig var der til Reiſeſtipendiet af dets Stifter, en danſk Adelsmand, knyttet den Betingelſe, at Vedkommende ſkulde ſtudere ved proteſtantiſke Univerſiteter, det vil altſaa nærmeſt ſige i Tydſkland, men hermed behøvede Holberg, hvis Hu ſtod andetſtedshen, ikke at regne det ſaa nøie. Han drog da om Vaaren 1714 til Amſterdam og begav ſig (fordetmeſte tilfods) videre til Paris. Viſtnok forſtod han godt Franſk, hvori han længe havde givet Undervisning, men hans Udtale af Sproget vilde i vore Dage, da man lægger en ſaa fortrinlig Vægt netop paa den Side af Sprogkundſkaben, formodentlig have gjort ham umulig ſom Lærer, thi da han naaede Frankriges og Verdens Hovedſtad, kunde Ingen forſtaa hans Tale; en franſk Pige ytrede, at han talte ſom en tydſk Heſt, og da han ſpurgte efter et „Logis“, ſvarede man, at man ikke kjendte nogen Dame, ſom hed Lucie.[1] Holberg blev

  1. I ſin 396de Epiſtel ſpotter Holberg over Folk, ſom anvendte altfor megen Tid paa den franſke Udtale. Han havde, ſiger han, kjendt to Studenter, hvis Hovedſtudium gik ud