i Rigerne paa den Tid, Hans Gram, der blev Professor i Græsk, og Holberg blev extraordinær Professor.[1] Som saadan fik han ganske vist ingen Løn, men han kunde nu med Ro se Fremtiden imøde, thi det var nu kun et Tidsspørgsmaal, naar han skulde indtræde i Rækken af de virkelige Universitetslærere, med andre Ord komme i en god og anselig Stilling. Holberg havde saaledes gjort Lykke, navnlig naar man tager Hensyn til, at han ikke havde disputeret, erhvervet Magistergraden eller overhoved fulgt de Veie, som efter Datidens Opfatning vare de eneste, der kunde føre til Universitetet. Han maa aabenbart have havt formaaende Beskyttere, der allerede have seet Spiren til noget betydeligt hos ham. Hvem disse have været, siges intetsteds, men jeg tror at kunne slutte, at Baron (senere Greve og Statholder i Norge) Christian Rantzau, den lærde Jurist og Historiker Reitzer, en af Tidens ædleste Mæcenater, samt Professor Hans Bartholin maa have hørt til hans Velyndere, thi man ser, at Holberg ved denne Tid stod i Brevvexling med dem.[2]
- ↑ Dansk hift. Tidsskr. 3 R. I. S. 96—97, 130.
- ↑ Athene I., S. 132 flg. Brevene ere destoværre forsvundne. Christian Reitzer, der bl. A. har Fortjeneste af at Thormod Torfæus’s berømte Norges Historie paa Latin faa Dagens Lys, var siden i nogle Aar Stiftamtmand i Throndhjem. I sine Amoenitates philologicae har Chr. Falster paa flere Steder givet Bidrag til denne fortjente Mands Charakteristik.
