Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
31

i Rigerne paa den Tid, Hans Gram, der blev Profesſor i Græſk, og Holberg blev extraordinær Profesſor.[1] Som ſaadan fik han ganſke viſt ingen Løn, men han kunde nu med Ro ſe Fremtiden imøde, thi det var nu kun et Tidsſpørgsmaal, naar han ſkulde indtræde i Rækken af de virkelige Univerſitetslærere, med andre Ord komme i en god og anſelig Stilling. Holberg havde ſaaledes gjort Lykke, navnlig naar man tager Henſyn til, at han ikke havde disputeret, erhvervet Magiſtergraden eller overhoved fulgt de Veie, ſom efter Datidens Opfatning vare de eneſte, der kunde føre til Univerſitetet. Han maa aabenbart have havt formaaende Beſkyttere, der allerede have ſeet Spiren til noget betydeligt hos ham. Hvem disſe have været, ſiges intetſteds, men jeg tror at kunne ſlutte, at Baron (ſenere Greve og Statholder i Norge) Chriſtian Rantzau, den lærde Juriſt og Hiſtoriker Reitzer, en af Tidens ædleſte Mæcenater, ſamt Profesſor Hans Bartholin maa have hørt til hans Velyndere, thi man ſer, at Holberg ved denne Tid ſtod i Brevvexling med dem.[2]

  1. Danſk hift. Tidsſkr. 3 R. I. S. 96—97, 130.
  2. Athene I., S. 132 flg. Brevene ere deſtoværre forſvundne. Chriſtian Reitzer, der bl. A. har Fortjeneſte af at Thormod Torfæus’s berømte Norges Hiſtorie paa Latin faa Dagens Lys, var ſiden i nogle Aar Stiftamtmand i Throndhjem. I ſine Amoenitates philologicae har Chr. Falſter paa flere Steder givet Bidrag til denne fortjente Mands Charakteriſtik.