Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/30

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30

ogſaa Leipzig, hvor han ſammen med en Ven og Landsmand viſtnok hørte i nogle Forelæsninger, men meſt for at gjøre ſig lyſtig over de tydſke Proſesſorer. Tydſk Lærdom og tydſk Literatur faldt overhoved ikke meget i Holbergs Smag. Hjemveien blev lagt over Halle, ligeledes en Univerſitetsſtad, og Hamburg, hvorpaa han kom til Kjøbenhavn igjen 1709.

Han var nu atter — for ſidſte Gang — et Aars Tid Huslærer, nemlig hos en Admiral Gedde, og fik ſaa Plads paa Borchs Kollegium, en Stiftelſe for flinke Studenter, oprettet af den berømte Lærde Olaf Borch. Denne Plads beholdt Holberg indtil 1714. Under Opholdet paa Kollegiet udgav han ſit førſte literære Arbeide „Introduction til de europæiſke Rigers Hiſtorier“, en Art Lærebog i Verdenshiſtorien, paabegyndt allerede i Oxford, hvortil han efter to Aars Forløb føjede et „Anhang“. Ligeledes forfattede han, uden at udgive det i Trykken, et Skrift over Danmarks Hiſtorie i det foregaaende Aarhundrede, der tilegnedes Kong Frederik IV. Hans Vilkaar vare imidlertid ſlette, og han har aabenbart levet i ligefrem Fattigdom. Da var det, at han udentvivl førſt i Aaret 1714 indgav Anſøgning om at anſættes ved Univerſitetet. Et ordentligt Profesſorat var juſt ledigt, men da han viſtnok indſaa, at der neppe var ftort Haab for ham om at faa dette, ſøgte han ogſaa for det Tilfælde, at han ei kunde blive virkelig Profesſor, om at blive udnævnt til extraordinær. Hans Anſøgning er interesſant nok. Den ender ſaaledes: — — „og haver jeg udi Sinde, ſaa længe Gud ſparer mig Liv og Hilſen, at fare ført udi mit Enterprise, nemlig at forbedre det Danſke Sprog. Gud opvække Eders Majeſtæts Hjerte til Naade imod mig, thi min Condition er nu ſaa ſlet, at alle de, ſom kjende den, kan ikke andet end condolere mig, ſaaſom de academiske beneficia, jeg til Dato haver nydt, nu ere expirerede.“ Den 29de Januar 1714 faldt den kongelige Afgjørelſe. Det virkelige Profesſorat tilfaldt den uden Sammenligning lærdeſte unge Mand