Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
29

den religiøſe Side, thi i denne Henſeende var og blev Holberg ſtedſe en afgjort Modſtander af Katholicismen. Siden forandrede han vel tildels Mening, men uden dog nogenſinde at faa ſynderlig tilovers for den engelſke Frihed. Dels mente han, at „en Konge i England, der forſtaar Regjeringskunſt, kan altid være forvisſet om Pluralitet udi Parlamenterne og derudover faa alt hvad han forlanger“, dels var og blev han en beſtemt Tilhænger af rolige og faſte Tilſtande og derfor ogſaa af en ſtærk Kongemagt. Han ſyntes ikke om en Forfatning, der gjorde den engelſke Nation til „en Febricitant, der plages nu af formegen Hede, nu igjen af formegen Kulde.“[1]

I den førſte Del af Sommeren 1708 vendte Holberg tilbage og gjenſaa da efter noget over 4 Aars Fraværelſe Kjøbenhavn. Han var, ſom ſædvanlig, i Pengetrang og maatte tage ſig noget til for at leve. Andre vilde i hans Sted ſandſynligvis enten have taget Magiſtergraden, ſøgt og faaet et Skoleembede, og derfra maaſke ſøgt at bane ſig en Vei til Kirken eller, om Lykken var god, til Univerſitetet, eller de vilde have forſøgt at faa Anſættelſe i et af de kongelige Regjeringskollegier eller lign. Men ingen af disſe Veie tiltalte Holberg, allermindſt den ſædvanlige lærde Bane gjennem Disputatſer o. ſ. v., der i hans Øjne kun var Pedanteri. Førſt forſøgte han derfor at holde private Forelæsninger for Studenterne mod Betaling, men det gik ilde. Der kom nok Tilhørere, men da de ſkulde betale, blev de borte, og alt, hvad han fik, var en dyb, ærbødig Hilſen, naar han mødte dem paa Gaden. Efter nogen Tids Forløb fik han ſaa Anledning til at reiſe ud igjen, da Profesſor og Etatsraad Vinding, der jo ſin Tid havde været Holbergs Privatpræceptor, lod ham ledſage ſin unge Søn til Dresden. Han beſøgte paa denne korte Udflugt

  1. E. Holm, Holbergs ſtatsretlige og politiſke Synsmaader. Kbhvn 1879. S. 32 flg.