Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/28

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
28

de videnſkabelige Fremſkridt, ſom denne kunde medføre, holdtes ſaaledes, ſaavidt det lod ſig gjøre, borte fra Oxford, og det akademiſke Liv ſtod derfor her i det hele ikke meget høit.[1] Hvormeget eller hvorlidet Holberg allerede nu kan have lært at kjende af denne nyere engelſke Bevægelſe, der ſnart forplantedes til Frankriges i denne Henſeende langt frugtbarere Jordbund og derfra udbredte ſig videre i Europa, det maa lades uſagt. Men Oxford var ialfald ikke det Sted, hvor Tilegnelſen af alt dette var letteſt.

Som bekjendt var England et af de yderſt faa Lande paa den Tid, hvor man havde en fri Forfatning. Denne var ældgammel, men i det foregaaende Aarhundrede havde det Stuartſke Kongehus af al Magt ſtræbt at ſvække den og ſamtidig villet gjennemføre Katholicismen. Kong Jakob II var derfor bleven fordreven 1688, og hans mandlige Efterkommere havde miſtet ſin Arveret til Riget, dog ſaaledes, at det afſatte Kongehus endnu havde mange hemmelige Venner, de ſaakaldte Jakobiter. Disſe vare netop talrige ved Oxfords Univerſitet. Holberg kom fra en Stat, hvor Enevoldsmagten herſkede i videſte Udſtrækning, og hvor dengang ingen tænkte paa at rokke den. Det er derfor meget interesſant at ſe, hvorledes han har opfattet Englands fra Danmarks-Norges ſaa grundforſkjellige Forfatning. Hans Skrifter lærer os, at han ikke ſynderlig tiltaltes ved Englands politiſke Forhold. I ſit førſte hiſtoriſke Verk, han har udgivet (1711), ſtaar han tydelig paa Stuarternes Side imod Frihedspartiet og ſiger, at „Kong Jakob var en meget from Herre, ſaa at hans Underſaatter derfor ikke kunde have Aarſag til andet end at elſke ham“, medens han rigtignok indrømmer, at det var en Fejl af Kongen, at han „havde ſaadan en Nidkjærhed for den romerſke Religion“. Den ſtore Begivenhed i 1688, Grundlaget for Englands ſenere Storhed, havde ſaaledes for ham nærmeſt Betydning kun fra

  1. Sammenlign Liſtovs nysanførte Afhandling.