Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
27

overhoved mange og behagelige Bekjendtſkaber mellem Studenterne. Dette fortæller han os ſelv. Men ſaa fortæller han tillige noget, der vilde forekomme os utroligt, hvis han ikke med egne Ord havde forſikret det, nemlig at Ingen i hans hele Omgangskreds vidſte hverken hans Navn eller i hvilket Land han hørte hjemme; førſt, da han lærte at kjende en engelſk Student ved Navn Holber, betroede han denne, at de hed omtrent ligedan. Hidtil havde man kun kaldt ham „Mynheer“, en hollandſk Titel, ſom Barberen, der vilde forſtaa Tydſk, havde givet ham i den Tro, at han var en Tydſker. Dette klinger ſaa meget mere urimeligt, ſom han jo havde ſkrevet ſit Navn i Bibliotheksprotokollen, og man desuden kan beviſe, at Brix og Holberg ikke vare de eneſte Nordmænd i Oxford ved den Tid. Men, hvorom alting er, Holberg fandt ſig vel i Oxford, og hans Kammerater holdt ſaa meget af ham, at de, da han ſkulde reiſe hjem i 1708, vilde ſammenſkyde en Sum til Reiſepenge for ham, hvilket han dog frabad ſig.

Hvorledes var nu Aanden i Oxford, medens Holberg levede der? Det er bekjendt nok, at Fritænkeriet, „Rationalismen“, der i ſin nyere Skikkelſe egentlig førſt er opſtaaet i England, allerede dengang havde gjort ſig ſtærkt og mærkbart gjældende i dette Lands Literatur. Fornemmelig var dette ſkeet gjennem Filoſofen John Locke (f. 1632, død 1704), der i ſit bekjendte Skrift „Forſøg angaaende den menneſkelige Forſtand“ udledede al menneſkelig Erkjendelſe af Erfaringen ſom eneſte Kilde, benægtede, at der gaves medfødte Ideer, og overhoved ſtillede ſig i beſtemt Modſætning til den chriſtne Tro. I den anden engelſke Univerſitetsſtad, Cambridge blev denne Filoſofi ſtuderet med Iver, men i Oxford havde man indtaget et deſto mere fiendtligt Standpunkt ligeover den nye Retning, thi her var det i 1704, altſaa to Aar ſørend Holbergs Ankomſt, ſtrengt og udtrykkelig blevet forbudt, at Lockes Skrifter ſkulde indføres og læſes. Ikke alene det falſke i den filoſofiſke Bevægelſe men ogſaa