fuldt saa ofte spænder, som den tilfredsstiIler Læserens Videbegjærlighed. Har Holberg virkelig været indskreven som Student i Oxford og været formelig optaget i dets akademiske Republik? Saa har man vistnok troet. Hans Navn findes endnu indtegnet der, men vel at mærke, saavidt jeg ved, kun i Bibliothekets Protokol, hvor det læses sammen med Brix’s, under 18de April 1706. Thi for at kunne faa Adgang til det berømte Bodleyanske Bibliothek udkrævedes, at vedkommende aflagde en Ed paa de akademiske Love.[1] Men nu vides med Sikkerhed, at de engelske Universiteter dengang stillede meget strenge Betingelser til alle dem, der vilde studere ved dem, thi af disse fordredes ei alene Eden paa de akademiske Love, at man skulde bo i et Kollegium, vælge sig en Præceptor o. s. v., men der sorlangtes, at man skulde aflægge Ed paa den engelske Statskirkes ni og tredive Artikler. Ikke engang Engelskmænd kunde altsaa blive akademiske Borgere, hvis de vare Dissenter.[2] En saadan Ed kunde Danske og Norske i hin Tid, da Religionstvangen hos os, som omtrent overalt, var saa streng, ikke have aflagt uden at gjøre sig umulige hjemme, allermindst to Theologer, som Holberg og Brix. Forelæsninger kan Holberg saaledes neppe have hørt i Oxford. Han har maattet indskrænke sig til at laane Bøger, læse paa egen Haand og knytte private Forbindelsen idet han naturligvis her, som overalt i Livet, brugte sine Øjne og Øren, som kun saa have gjort det.
Hvad hans Privatliv angaar, da var han for at leve nødt til at skaffe sig Informationer, og frister paany Lykken som Lærer dels i Sprog, dels i sin Yndlingsbeskjæftigelse, Musiken. Hans Dygtighed i Fløitespil skaffede ham Adgang til en musikalsk Klub, og han stiftede
