mindre end et Aar tog han baade Andenexamen (i April 1704) og theologisk Embedsexamen, den sidste med Laudabilis, dengang en sjelden Karakter, og fandt ved Siden af al denne Examensleesning ogsaa Leilighed til at lære Fransk som dengang ikke var Skolefag, og Italiensk. Om dette hans korte Studenterliv vides ellers omtrent Ingenting.
Han vendte saa igjen tilbage til Bergen og var en kort Tid Huslærer hos Lektor, siden Biskop Nils Smed. Denne Mand havde, som overhoved de Fleste paa den Tid, der havde Raad dertil, reist meget udenlands i sin Ungdom og ført udførlige Dagbøger over sin Reise. Disse Dagbøger[1] fik Holberg nu læse, og snart vaktes der hos ham selv en uimodstaaelig Reiselyst. Alle Mennesker fandt denne Plan helt uforstandig, da han jo Ingenting eiede, og baade hans Slægtninge og Lektoren selv fraraadede ham det paa det bestemteste, men det var ikke Holbergs Sag at spørge andre til Raads. Han gik nu, som bestandig, sine egne Veie og solgte alt, der kunde gjøres i Penge. Paa den Maade opdrev han sexti Daler, i de Tider rigtig nok meget mere end nu, og med dem begav han sig, endnu inden Aaret 1704 var gaaet tilende, ud i Verden for aldrig mere at gjense sin Fødeby. Han var da tyve Aar gammel.
Der var dengang neppe noget Land, hvorhen det var lettere at komme fra Vestlandet end til Holland, og did begav ogsaa Holberg sig hen. Han kom ogsaa, efter nær at være bleven tagen tilfange af en Sørøver, over til Amsterdam, og morede sig en Stund ganske fortræffeligt med at se sig omkring i denne By, dengang endnu Verdens livligste Søstad, men fandt snart, at de sexti Daler begyndte at smelte sammen. Bergensere og andre Landsmænd traf han nok af, men derimod fandt han
- ↑ De existerede endnu længe efter (se Holbergs Forsøg til en Præstehistorie for Bergens Stift. Kbhavn 1775. S. 83), men er nu udentvivl forlængst forsvundne.
