Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22

mindre end et Aar tog han baade Andenexamen (i April 1704) og theologiſk Embedsexamen, den ſidſte med Laudabilis, dengang en ſjelden Karakter, og fandt ved Siden af al denne Examensleesning ogſaa Leilighed til at lære Franſk ſom dengang ikke var Skolefag, og Italienſk. Om dette hans korte Studenterliv vides ellers omtrent Ingenting.

Han vendte ſaa igjen tilbage til Bergen og var en kort Tid Huslærer hos Lektor, ſiden Biſkop Nils Smed. Denne Mand havde, ſom overhoved de Fleſte paa den Tid, der havde Raad dertil, reiſt meget udenlands i ſin Ungdom og ført udførlige Dagbøger over ſin Reiſe. Disſe Dagbøger[1] fik Holberg nu læſe, og ſnart vaktes der hos ham ſelv en uimodſtaaelig Reiſelyſt. Alle Menneſker fandt denne Plan helt uforſtandig, da han jo Ingenting eiede, og baade hans Slægtninge og Lektoren ſelv fraraadede ham det paa det beſtemteſte, men det var ikke Holbergs Sag at ſpørge andre til Raads. Han gik nu, ſom beſtandig, ſine egne Veie og ſolgte alt, der kunde gjøres i Penge. Paa den Maade opdrev han ſexti Daler, i de Tider rigtig nok meget mere end nu, og med dem begav han ſig, endnu inden Aaret 1704 var gaaet tilende, ud i Verden for aldrig mere at gjenſe ſin Fødeby. Han var da tyve Aar gammel.

Der var dengang neppe noget Land, hvorhen det var lettere at komme fra Veſtlandet end til Holland, og did begav ogſaa Holberg ſig hen. Han kom ogſaa, efter nær at være bleven tagen tilfange af en Sørøver, over til Amſterdam, og morede ſig en Stund ganſke fortræffeligt med at ſe ſig omkring i denne By, dengang endnu Verdens livligſte Søſtad, men fandt ſnart, at de ſexti Daler begyndte at ſmelte ſammen. Bergenſere og andre Landsmænd traf han nok af, men derimod fandt han

  1. De exiſterede endnu længe efter (ſe Holbergs Forſøg til en Præſtehiſtorie for Bergens Stift. Kbhavn 1775. S. 83), men er nu udentvivl forlængſt forſvundne.