Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
14

giengelſe, hvilket gik ſaa vidt, at det holdtes uanſtændigt for et Fruen-Timmer, ſom blev hilſet af en Mands-Perſon paa Gaden, at hilſe igjen; ſkiøndt ſaadant ikke altid er et Beviis paa en fuldkommen Kydſkhed, thi Fruen-Timmeret er der ikke meer uovervindeligt end andenſteds. Blandt de Epitheta, ſom gives til de Norſke Stæder, er Bergen tillagt Løsagtighed. Men man kand derhos ſige, at hvis Ord-Sproget er rigtigt, og denne Skrøbelighed er ſtørre udi Bergen, end udi de andre Norſke Stæder, ſaa er det ikke at tilſkrive Indbyggernes Naturel, men heller den ſtore Sverm af fremmede Søefarende Folk, ſom der ideligen findes, hvilke naar de komme fra lange Reyſer, meere jage efter Fruen-Timmer end andre, og kand anſees ſom forhungrede Menneſker, der paa engang forfalde til Graadighed. Hvis dette ikke var, er troligt, at man mindre udi Bergen vilde høre tale om diſlige Sager, end udi nogen Stad i Norge; thi der er intet kraftigere Middel til at fordrive amaoreuse Passioner, end idelig Arbeyde og Forretninger, og intet Folk er meere arbeydſomme og duelige end Bergens Indbyggere, og det ſaa vel Mands ſom Qvindes Perſoner; thi man ſeer der Borger-Koner undertiden den heele Dag at ſtaae i deres Kram-Boder, og der at gjøre ſamme Tieneſte, ſom Krambod-Svenne paa andre Steeder. Ja adſkillige af dem ere ſaadan drevne udi Handel, at de intet give de ſtørſte Kiøbmœnd derudi noget efter. Mændene paa deres Side ere ogſaa ideligen occuperede, indtil at paatage ſig Tieneres og Arbeids-Folks Skikkelſe, ſaa at det er ikke rart at ſee fornemme Borgere ſelv at rulle deres Tønder paa Bryggerne, og hidſe deres Varer op paa Pak-Huuſene. Man maatte derfor ikke regne det ſaa nøye, om man hilſede en Borger paa Gaden, og ingen Hilſen fik igjen, ſaaſom ſaadant ikke ſkeede af Grovhed eller Storagtighed, men efterdi de gemeenligen vare udi haſtige og vigtige Ærender, og derfor ikke havde Stunder til at gjøre mange Complimenter, eller rettere ikke gave Agt paa de forbigaaende.