Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
13
Om Indbyggernes Naturel, Skik og Sæder.


Saaſom Bergens Indbyggere er en Samling af alle Slags Nationer, ſaa ſeer man dem meget udi Tale-Maader, Skik og Sæder at differere fra andre Norſke; Og er der ingen Nation ſom de meere have udcopieret udi Sprog, Tarvelighed og Arbeydſomhed, end den Hollandſke. Borger-Folk havde for 30. Aar ſiden deres egen Dragt, hvilken de beſtandigen holdt ved lige, uden at rette ſig efter fremmede Moder, ſaa at man paa Klæderne ſtrax kunde kjende en Borger-Kone eller Dotter fra Folk af anden Stand; thi Magistrats Perſoner, Geiſtlige og Folk af Militaire Stand fuldte de almindelige Lande-Moder og alle de Forandringer, ſom de ere underkaſtede, ſaa at man derfore kunde anſee heele Ny-Kirke-Sogns Folk og det øvrige af Stranden i viſſe Maader, ſom en anden Nation, og Staden beſtaaende af tvende Partier hvoraf det eene gjorde Commentarier og Gloser over det andets ſaa vel Klæde-Dragt og Sæder, ſom Tale-Maader. Saaledes blev i min Ungdom Borger-Folk af de andre Spott-viis kaldne Peter af det Hollandſke Ord Petie eller Faſter, efterdi de kaldte deres Faders Søſtere og Morbrødre Peter og Ohmer. Borger-Folk forſømmede ſig ikke paa deres Side ogſaa at gjøre Critiqver over de andre ſaa kaldne fornemme Folk, hvilke de anſaae ſom fattige og hoffærdige, og til Vederlag kaldte det Top-høner, efterdi de bare Sætte og Fantanger, ſom var en contrabande Klæde-Dragt Paa Stranden, hvor Borger-Koner, ſamt Piger og Døttre bare Huer eller rettere Hætter af en ſærdeles Facon, hartad gjorte ſom de Straa-Hætter Fruen-Timmeret brugte om Sommeren paa Landet. De ſamme kaldtes gemenligen Skur, og beſtode af fiint Lærret. Mand-Folkenes Dragt var og heel simpel, ſaa at de fleeſte Borgere faae ud ſom Skippere, bærende Kjoler uden Haand-Klapper.

Fruen-Timmeret af begge Partier var dog eenige udi en ſærdeles udvortes Modestie udi Mand-Folks Om-