Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/115

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
115

ſtandsmenneſke, ſtillede ſig maaſke noget tvivlende ligeoverfor Mirakler og blev overhoved ikke nogenſinde Dogmatiker.[1]

Men fra Holbergs Standpunkt er der et meget langt Skridt til den egentlige Vantro, og det er derfor ligeſaa urigtigt, ſom det er frækt, naar den moderne Gudsfornegtelſe vil indregiſtrere Holberg blandt ſine Befordrere og Forløbere.

Man mærke ſig f. Ex. Ytringer af ham ſom disſe: „Man maa gjøre Forſkjel mellem de Ting, ſom ere over Fornuften, og imellem dem, ſom ere imod de menneſkelige almindelige Sandſer,“ — „aandelige aabenbarede Ting, ſom gaa over Fornuften, maa vi tro, omendſkjønt vi dem ikke begribe, thi ſaadanne Ting ſtride ikke imod vore Sandſer, men viſe alene, at menneſkelig Fornuft haver ſine Grændſer.“ Mellem ſaadanne Ting nævner han udtrykkelig Læren ſaavel om Chriſti Manddoms Paatagelſe, ſom om den hellige Trefoldighed.[2]

Man læſe videre: „Saaſom jeg ofte med ſtor Bekymring haver efterforſket min Saligheds Sag, ſaa haver intet glædet mig mere end at udfinde retſkafne Prøver

  1. Den for citerede Gjörwell, ſom fik Holberg at læſe i en norſk Udhavn i Aaret 1750, ſkriver: Jag märkte, huru genom den flera fria och lättsinniga tankar i religionsmäl symgde sig in hos mig, besynnerligen af hans Moraliska Tankar, en bok full af skadeliga principer. Dette var början til naturalismus hos mig, och har jag altsedan ej varit i stånd at utrota detta onda utur mit hjerta, oaktadt jag i flera år rätt med alfvar arbetat herpå, utan religion och fritänkeri hafva altsedan hos mig omvexlat, dock, Gudi allena äran, altid med den förras seger. Då jag fått denna min andas första besmittelse af baron Holbergs skrifter, så må ingen förtryta på, at jag mot dem så ifrat i mina af trycket utgifna arbeten. (Samlingar till Skånska landskapens historia, III. 1875. S. 55).
  2. Se N. M. Peterſen, Bidrag til den danſke Literaturs Hiſtorie, (1ſte Udg.) IV. S. 753.