Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/114

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
114

Forklaring deri, at den danſk-norſke Stat paa den Tid virkelig i mange Henſeender frembød Samfundsforholde, der hørte til de lykkeligſte i Europa. Chriſtian V.s Lov havde fremkaldt et Retsvæſen, der i Billighed og Humanitet ſtod paa Høiden med det bedſte i ſin Tid. England kaldtes dengang Frihedens Land og indtog ganſke viſt i politiſk Henſeende en Særſtilling, men i mere end et Tilfælde vare Underſaatternes Vilkaar langt bedre i det abſolutiſtiſke Danmark-Norge end i det parlamentariſke Land paa den anden Side af Nordſøen med dets Habeas corpus—Act og dets andre Garantier for Friheden. Et Exempel vil oplyſe Tingen. I England kunde en Fordringshaver, ſaaſnart Fordringen var forfalden, uden forudgaaende Dom putte ſin Debitor i Gjældsarreſt. Der forlangtes ikke anden Bevislighed end Kreditors Godtroenhedsed. I Maaneder kunde Skyldneren ligge i Fængſel, førend hans Sag kom for, ja ſelv om Fordringens Rigtighed modbeviſtes, fik Fangen ikke ſin Frihed uden Rettergang. Ja, Kreditor havde (indtil 1759) ikke engang den Forpligtelſe at underholde ſin Gjældsfange. Hvorledes denne opholdt Livet, var ham uvedkommende, mangengang ſultede han da ogſaa ihjel. I Danmark-Norge var alt anderledes, Kreditor maatte her underholde ſin Skyldner og betale hans Fangevogter; undlod han at gjøre dette i 6 Uger, var Skyldneren fri og kunde aldrig mere fængſles for ſamme Gjæld. Overhovedet var Fængſelsvæſenet i Englaud langt mere barbariſk end hos os.[1]

Det er bekjendt nok, at Holbergs religiøſe Opfatning ikke faldt ganſke ſammen med de orthodoxe Theologers. Han var ganſke viſt af Naturen væſentlig et For-

  1. Se Prof. Dr. Johannes Steenſtrups Afhandling: Borgerlig Frihed i England og i Danmark-Norge i forrige Aarhundreder, i Nordisk Tidskr., utg. af Letterstedtska Föreningen, 1885, S. 655—679.