Hopp til innhold

Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/114

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
114

Forklaring deri, at den dansk-norske Stat paa den Tid virkelig i mange Henseender frembød Samfundsforholde, der hørte til de lykkeligste i Europa. Christian V.s Lov havde fremkaldt et Retsvæsen, der i Billighed og Humanitet stod paa Høiden med det bedste i sin Tid. England kaldtes dengang Frihedens Land og indtog ganske vist i politisk Henseende en Særstilling, men i mere end et Tilfælde vare Undersaatternes Vilkaar langt bedre i det absolutistiske Danmark-Norge end i det parlamentariske Land paa den anden Side af Nordsøen med dets Habeas corpus—Act og dets andre Garantier for Friheden. Et Exempel vil oplyse Tingen. I England kunde en Fordringshaver, saasnart Fordringen var forfalden, uden forudgaaende Dom putte sin Debitor i Gjældsarrest. Der forlangtes ikke anden Bevislighed end Kreditors Godtroenhedsed. I Maaneder kunde Skyldneren ligge i Fængsel, førend hans Sag kom for, ja selv om Fordringens Rigtighed modbevistes, fik Fangen ikke sin Frihed uden Rettergang. Ja, Kreditor havde (indtil 1759) ikke engang den Forpligtelse at underholde sin Gjældsfange. Hvorledes denne opholdt Livet, var ham uvedkommende, mangengang sultede han da ogsaa ihjel. I Danmark-Norge var alt anderledes, Kreditor maatte her underholde sin Skyldner og betale hans Fangevogter; undlod han at gjøre dette i 6 Uger, var Skyldneren fri og kunde aldrig mere fængsles for samme Gjæld. Overhovedet var Fængselsvæsenet i Englaud langt mere barbarisk end hos os.[1]

Det er bekjendt nok, at Holbergs religiøse Opfatning ikke faldt ganske sammen med de orthodoxe Theologers. Han var ganske vist af Naturen væsentlig et For-

  1. Se Prof. Dr. Johannes Steenstrups Afhandling: Borgerlig Frihed i England og i Danmark-Norge i forrige Aarhundreder, i Nordisk Tidskr., utg. af Letterstedtska Föreningen, 1885, S. 655—679.