Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11

der var et Sødſkendebarn af Holbergs Moder, og til denne Frænde beſluttede nu Peder Lem at ſende ſin Myndling. Præſten ſkulde da faa Korporalsgagen imod at have Gutten i Huſet. Han kom ogſaa did og nød Undervisning ſammen med nogle unge Fættere af en uduelig Huslærer, men Opholdet blev ikke langvarigt, thi da Pengene fra Regimentet ikke bleve ordentlig betalte, lod Otto Munthe ham reiſe tilbage til Bergen. Da Holberg ſiden blev en berømt Mand, huſkede man i Gudbrandsdalen paa, at han havde været der ſom Gut. Man ved endnu at paaviſe Tomten for en liden afbrændt Bygning, „Holbergsſtuen“, hvor han ſkal have havt ſit Værelſe. Reiſen frem og tilbage mellem Bergen og Fron er den længſte, maaſke eneſte, ſom Holberg har foretaget i det Indre af ſit Fødeland. Han havde paa mange Steder underveis Slægtninger af Munthefamilien at beſøge og fortæller ogſaa ſelv lidt om et Beſøg, han aflagde hos en af disſe Frænder, Oberſt Krogh paa Flahammer i Lyſter.

Ved Hjemkomſten kom han atter ind i Latinſkolen, og der blev ſiden aldrig mere Tale om den militære Stilling. Peder Lem tog ham til ſig i ſit Hus, og der havde han det uden Tvivl godt, thi Lem var et ypperligt Hoved og udentvivl en Mand af en for ſin Stilling uſædvanlig Dannelſe. Man kan ſe, at han har holdt af denne Onkel. Engang traf det ſig, at Ludvig, ſom var en pirrelig og meget ærekjær Gut, var bleven ſtødt paa en Slægtning af Lems Kone. Hans ſatiriſke Natur brød frem i et poetiſk Forſøg, et Smædedigt over Vedkommende. Madame Lem vilde have ſin Mand til at tugte ham, men Onkelen tog Sagen paa en meget bedre Maade. Han valgte at ſkjænde paa Gutten, ikke formedelſt Digtets Indhold, men over dets Form, idet han viſte ham, at Verſemaalet var urigtigt, og endte efter en Times Forhandlinger herom med at ſige ham, at naar han næſte Gang vilde gjøre Vers, fik han gjøre dem bedre.

Bergens Latinſkole hørte dengang til de bedſte og