for Smaabørn. I en af dem blev Holberg anbragt allerede, „saasnart han begyndte at tale“, thi man „ræsonnerede saaledes: Lad ham kun brav øves i det Tydske, det Danske læres af sig selv.“ Siden kom han i Latinskolen. Her synes han allerede at være bleven optagen i 1692, altsaa endnu før Moderens Død; og vist er det, at han var Elev af Skolen i Slutningen af 1694, thi da sees af en gammel Protokol, at han og hans to Brødre var tilstede paa Bispegaarden, hvor der efter Tidens Skik uddeltes Klæder til Disciplene. De tre Holberger fik bedre Klæder, end de øvrige, hvilket udentvivl kom deraf, at de ansaaes for de fornemste.[1] Men Aaret efter døde Moderen. Ved Skiftet efter hende fik Ludvig en liden Arv af henimod 30 Rdl. i rede Penge og dertil lidt Jordegods til en Skyld af 7 Løber. Hans Formynder blev Morbroderen Peder Lem, en Borger i Bergen, og samtidig blev der tænkt paa en ny Bestemmelse for ham, nemlig at lade ham gaa den militære Vei. Officersbørn kunde i den Tid lettere end andre komme ind paa denne, og det var derfor almindeligt, at disse valgte Faderens Stand. Det var endog ikke sjeldent, at de i spæde Barneaar bleve indskrevne som Underofficerer og fik en liden Gage som saadanne, og hvor besynderligt saadant tager sig ud efter Nutidens Forestillinger, var det dog ikke saa underligt endda, at de nød denne Understøttelse, thi Officerslønningerne vare baade saare ringe og bleve kun uregelmæssigt betalte, saa at militære Embedsmænd ofte kun paa denne Maade blev i Stand til at sørge for sine Sønner. En af Holbergs ældre Brødre havde allerede forlængst, skjønt han gik i Latinskolen, nydt en saadan Korporalsløn, og nu skulde ogsaa Ludvig have en lignende fra det oplandske Regiment, ved hvilket han indskreves. Nu traf det sig saa, at der i Gudbrandsdalen levede en Præst Otto Munthe i Fron,[2]
