Holbergs populær-philosophiske Bemærkninger stundom kan finde Gjentagelser af, hvad Forfatteren allerede andensteds har sagt, og Welhavens Bemærkning, at man her „kan se Alderdommens og en udnyttet Tænknings Mærker“, er ikke uden al Grund. Men gjælder alt dette visse af Epistlerne, vil man til Gjengjæld i andre, og det den større Del af dem, finde hans Lune og Originalitet i fuld Friskhed. Det er overflødigt at bemærke, at „Epistlerne“ ikke ere virkelige Breve, men alene skrevne i Brevform. Til virkelig Brevskrivning var Holberg yderst lidet oplagt. Hvad man i den Retning har bevaret fra hans Haand er derfor næsten blot Forretningsbreve. De fleste af disse ere skrevne til en Mand i Throndhjem, Krigsraad Aage Rasmussen Hagen, som der paa Stedet forhandlede hans Skrifter.[1] Men selv i disse Smaabilletter bryder Holbergs eiendommelige Humor uvilkaarlig frem under Omtalen af de trivielleste Ting. F. Ex. „Det er en stor Ulykke for respublica literaria, at Munck er død, thi han drak Bøger i sig, som Jorden drikker Vand.“ — „Saasom den forfærdelige 11te Junii er for Haanden, paa hvilken Dag jeg og andre Guds Børn skal gjøre Regnskab for det, vi have gjort Aaret igjennem, saa lader jeg nu mine Breve circulere om til alle gode Venner, som jeg har Regninger med. Jeg har skrevet min Herre adskillige Gange til, men han har forglemt at svare mig. I det sidste Brev, som jeg skrev udi Februario, lod jeg mig mærke, at jeg havde i Sinde at trække en liden Vexel paa ham. Men som endnu intet Svar er fulgt derpaa, udtolker jeg hans Taushed, ligesom han vilde sige: Træk i Guds Navn. — Jeg kan sige, at Trundhiem er den bedste Bye efter propo-
- ↑ Nogle utrykte Breve af Ludvig Holberg, udgivne af Paul Botten-Hansen, Chra. 1858. (Aftryk af Illustr. Nyhedsblad). Cfr. norsk hist. Tidsskr. 1. R. III. S. 94, hvor man vil finde et nyt Brev og en Fortegnelse over Holbergs hidtil bekjendte Breve overhovedet.
