han nogle Sommermaaneder hvert Aar, og endnu henimod vor Tid viste man her hans Arbeidsværelse, Lysthus, Stenen, hvorfra han steg til Hest o. s. v. Med Bønderne indlod han sig gjerne i Samtale og forsikrede, at han altid lærte noget nyt af dem. At han kjendte den danske Bondestand ud og ind, derom bære allerede hans Komedier, der stamme fra en ældre Tid, tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Et og andet af hans Forfatterskab staar ogsaa i Forbindelse med hans Interesse for Landvæsenet. Som et Exempel kan nævnes hans Afhandling „om den nu regjerende Kvægsyge“, som han lod oplæse i det nys stiftede danske Videnskabsselskab, hvor han aldrig personlig indfandt sig. Hvo der vil se et Exempel paa den Sandhed, at ethvert tilsyneladende noksaa prosaisk Emne kan blive interessant ei alene for Fagmænd, men ogsaa for Almenheden, naar det blot finder den rette Pen, han bør læse dette lille Stykke om Kvægsygen. Det findes i en vigtig Samling af Holbergske Smaaskrifter, som Wille Høyberg udgav Aaret efter Holbergs Død.
Lysten til at skrive fulgte Holberg lige til det Sidste, og vi skulle kaste et Blik paa de mærkeligste af hans Alderdomsverker: „Moralske Tanker“ (to Bind 1744) og „Epistler“ (fem Bind 1748—1754). De høre begge to til et og samme Skriftslags, og det er træfsende blevet sagt om dem, at de nærmest kunne sammenlignes med et Ugeblad eller et Maanedsskrift. Han har i disse Skrifter drøftet en Mængde almenmenneskelige Spørgsmaal, for at bruge hans eget Udtryk „befattende adskillige historiske, politiske, metaphysiske, moralske, item skjæmtsomme Materier.“ De „moralske Tanker“ tage som Udgangspunkt eller, om man vil, som „Text“ et eller andet af hans Epigrammer. Holberg havde nemlig allerede tidligere udgivet en stor Samling af Epigrammer paa Latin, tidt meget vittige.[1] Det er sandt, at man i disse
- ↑ Der haves af dem en særdeles vellykket poetisk Oversættelse af Jens Justesen (Rektor C. Müller), Throndhjem 1862.
