Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/105

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
105

kaar vare. En ſtakkels Søſterſøn, Toſtrup, i Bergen penſionerede han dog med 30 Rdl. om Aaret, og en kvindelig Slægtning fik noget Løsøre efter ham.

Det er ikke Holbergs meſt tiltalende Sider, vi her have ſtreifet ind paa. Men der er andre Momenter i hans Liv og Leveſæt, ſom efterlade et mere velgjørende Indtryk.

Herhen hører den Kjærlighed til Muſiken, der fulgte ham gjennem hans hele Liv. Han havde endog medbragt norſke Melodier, ſom han ſpillede med en vis Glæde. Mellem dem, hvem han omgikkes, var bl. a. en tydſk Muſikus Scheibe, der har efterladt nogle, dog, ſom det forekommer mig, ikke meget betydelige Efterretninger om ham. En ung Nordmand, Chriſtian Frederik Hagerup, (død ſom Stiftsprovſt i Throndhjem 1797) var ogſaa en af dem, der paa Muſikens Vegne kom den enſomme Mand noget nærmere. Ogſaa Hagerup (Student fra 1749) lærte han at kjende gjennem Landsmanden Profesſor Munthe, og han kom derefter til „ofte at give Fløite-Parti med ham i hans Løverdags-Conſerter.“ Han har altſaa dog ugentlig paa ſin høje Alderdom ſeet muſikalſke Venner hos ſig.[1]

En anden ſmuk Side hos Holberg er hans Kjærlighed til Landliv og Bønder. Allerede ſom Student var det hans Lyſt at vandre paa ſin Fod om paa Landet og det lange Ture. Som Profesſor maatte han vel efterhaanden ophøre hermed, men kun forat træde i et deſto nøjere Forhold til Landlivet ſom Godsbeſidder. Den fattige Mand var efterhaanden dels formedelſt gode Embedsindtægter, dels ved ſin fordelagtige Forfattervirkſomhed, dels og viſtnok ikke mindſt ved ſin lige til Gjerrighed gaaende Husholderiſkhed bleven til en rig Mand, og han ſatte ſin Formue i Jordegods, ja kjøbte ligefrem Herregaarde (Brorup 1740) og Tersløſe og Ødemark (1745), alle i Sjelland. Paa Tersløſegaard tilbragte

  1. Falleſens Magazin for Religionslærere, VII. 2. S. 395.