Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/104

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
104

Holbergs Søſterſøn, ja endog at have „ſtuderet under hans Anførſel,“[1] men der er Grund til at tro, at dette ikke er ſandt. Derimod er det ſikkert nok, at den Søſterdatterſøn af Holberg, den ſiden ſom Lærd og ſom Rektor i Bergen bekjendte Hædersmand Fr. Chr. Holberg Arentz, der blev Student 1751, har kjendt ſin berømte Frænde,i dennes ſidſte Aar, men det fortælles, at Arentz ikke ſkal have roſt ſin Grandonkels Elſkværdighed. Arentz, der førſt døde 1825, var forøvrigt en af de allerſidſte, der perſonlig erindrede Holberg. Det var i ſin Tid Skik, at unge Menneſker, iſær naar de reiſte udenlands, anmodede berømte Mænd om at ſkrive i deres Stambøger. J en eneſte ſaadan Bog har jeg ogſaa fundet Holbergs Navn, men hvad han ſkrev var, ſom det kunde ventes, yderſt tørt.[2] En Mand, hvis Forhold til Holberg det ſkulde være interesſant nærmere at kjende, men. hvis Levnet desværre i det Hele er lidet oplyſt, er Fredrik Chriſtian Eilſchow, en ung Philoſoph, der, ſkjønt bortreven ved Døden kun 25 Aar gammel (1750), ikke deſtomindre har en Plads blandt Aarhundredets mærkeligſte danſke Forfattere. Han beundrede ſelv Holberg, men denne ſkal ikke have viſt Eilſchow nogen Godhed.[3]

Jeg er ovenfor kommen til at omtale Slægtninge af Holberg. Mod disſe viſte han ſig kold og havde næſten aldeles afbrudt al Forbindelſe med dem, ſaa at der ikke er nogetſomhelſt Spor til, at han bekymrede ſig om dem. I ſit Teſtament udtalte han ogſaa ligefrem, at det var ham uvitterligt, hvorledes deres Forhold og Vil-

  1. Worms Lexikon, III. S. 524.
  2. Nobilissimo D. Petro Herslebio peregre eunti fausta omnia apprecor
     Hafn. die 28 Mart. L. Holberg.
      1752.

     (Herslebs Stambog paa det ſt. Kgl. Bibl. i Kjøbenhavn).
  3. En ellers viſtnok ganſke overſeet Notits herom forekommer i G. L. Badens Bidrag til (Faderen) Jac. Badens Levnet &c. Kbh. 1800. S. 13.