Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/102

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
102


Med Fornøielſe ſaa Holberg Fornyelſen af Theatret, hvor nu hans egne Stykker naturligvis igjen kom paa Scenen. Men han var dog nu kjendelig en gammel Mand. I ſamme Aar (1746) havde han været alvorlig ſyg, og man havde været alvorlig bekymret for hans Liv.[1] Stærk havde han viſtnok aldrig været, og kun ved den forſigtigſte Levemaade kunde han holde ſig oppe. Ugift og enſom levede han i ſin Profesſorgaard paa Hjørnet af Kannikeſtræde og Fiolſtræde ligeoverfor det nuværende Univerſitetsbibliothek, hvor ſenere en Plade er anbragt i Havemuren til Minde herom. Et meget ſtort Kaſtanietræ ſiges at være plantet af ham og bliver derfor fredet med Pietet. I ſin ſtore Embedsgaard lod han gjerne en Kollega bo til Leie, ſaaledes førſt Latineren Profesſor Ancherſen, dernæſt Nordmanden Profesſor Munthe (Forfatter af Datidens meſt brugte græſke Grammatik). I hans Peberſvendehjem gik det viſtnok yderſt ſtilfærdigt til. Som vi have hørt, havde Holberg ſiden 1737 ikke andet med Univerſitetet at beſtille end at deltage i Conſiſtoriets Forhandlinger og at beſørge Qvæſturen. Forelæsninger holdt han altſaa ikke. Med de Studerende havde han neppe nogenſinde traadt i ſynderlig perſonlig Berøring. Beſøg fik han dog viſtnok ofte, men af en eiendommelig forretningsmæsſig Art, thi han, der for det meſte plejede ſelv at forlægge fine Skrifter, ſolgte dem ogſaa hyppig fra ſin egen Bolig, aabenbart for at ſpare Boghandlerrabatten. Hermed blev han ved lige til det Sidſte, og et Par ret morſomme Anekdoter ere bevarede i den Anledning. Saaledes havde en Student væddet med en anden om, at han ſkulde faa den juſt ikke overdrevent

  1. Dette erfares af nogle Vers af en Beundrer, hvori det bl. A. heder:

    Daarſkab, Hykleri og Laſter
    Holder nu en Fryde-Feſt,
    Holberg ſnart fra Verden haſter,
    Som var Eders ſtørſte Peſt o. ſ. v.

    (Norſk hiſt. Tidsſkr. 1. R. II. S. 55).