Christian VI. døde den 6te August 1746, og hans Søn og Eftermand Frederik V. var, som bekjendt, sin Fader saa ulig som vel muligt. Pietismens Herredømme i Danmark var forbi, og flere af de Mænd, der havde havt mest at sige under den forrige Regjering, tabte strax sin Indflydelse. For at nævne et Exempel, Pontoppidan blev, neppe ganske efter eget Ønske, sendt til Bergen som Biskop allerede 1747.[1]
Holberg glædede sig ved dette Thronskifte og har givet sine Følelser Luft bl. A. ogsaa gjennem en Udtalelse, der har været overseet af hans Biograser. Det er i Forordet til en samme Aar udgiven Oversættelse af den græske Historieskriver Herodian (Fortæller af den romerske Keiserhistorie fra Marcus Aurelius til Gordian III), hvor det bl. A. heder: „Ligesom jeg tilforn haver stedse ønsket at være 10 Aar ældre, saa ønsker jeg nu at være 10 Aar yngre, thi E. Maj.s livsalige Regimente haver saaledes charmeret mig og alle oprigtige Undersaattere, at vi alle have faaet ligesom nyt Liv og nye Kræfter,“ hvorefter han fortsætter med at minde om den bekjendte Anekdote om Frederik II. af Danmark og Norge („Nu er Kongen ikke hjemme“ — „Nu er Kongen kommen hjem igjen“), „hvem E. M. priseligen imiterer.“ Det var en temmelig ligefrem Maade at sige sin Mening.
- ↑ Cfr. Kirkehistoriske Samlinger, 3. R. II. S. 570.
