gjøre end overgive Fæstningen og hele Besætningen paa Naade og Unaade, kun mod det lidet sigende Løfte om et „christeligt“ Fængsel. Overgivelsen fandt Sted allerede Dagen efter Feltherrernes Sammenkomst, den 22de Mai, anden Pintsedag.
Rimeligvis allerede forinden denne Overgivelse fandt sted, var ogsaa Nordland bragt til Lydighed igjen. Hid havde Erik Munk allerede den 13de Mai sendt den bergenske Lagmand Mads Størssøn, der havde ledsaget ham paa Toget, med Evert Bilds Skib og et Par Skjøttebaade. Mads Størssøn havde streng Ordre til at tage Axel Gyntersberg tilfange og behandle de frafaldne Prester og de øvrige Deltagere i Hyldningsmødet paa Nord-Herø som Rigets Fiender, et Bud, som dog neppe blev udført. Ogsaa til Namdalen udsendtes samtidig et Par hundrede Mand.
Bønderne paa Nordmøre fik den 23de Mai Befaling „at holde et almindeligt Fylkesthing og der udgjøre de tolv myndigste Mænd, som findes udi Nordmøre Len“; disse skulde senest inden 14 Dage møde Erik i Throndhjem „for med ham at handle paa Kongens Vegne om den Ed og Løfte, som de havde givet og svoret Kong Erik af Sverige“ o. s. v. Lignende Breve ere vel ogsaa blevne sendte til Almuen i de øvrige Len, hvorefter Bøndernes fuldmægtige da have indfundet sig for at tilbagekalde sin Ed til Kong Erik og fornye Eden til Kong Frederik. I Throndhjems By skede dette den 26de Mai, da Kannikerne og Borgerne igjen hyldede Frederik som sin „rette Arveherre og Konge“.
I Danmark havde man først i Begyndelsen af April faaet høre om de Svenskes Indfald og om Stenviksholms Erobring. Erik Rosenkrands fik strax Anmodning om at sætte sig i Bevægelse for at fordrive Claudius Gallus, men havde da for længe siden handlet paa egen Haand. Fra Danmark opsendtes ogsaa nogle Skibe under Anførsel af Adelsmændene Herluf Skave, Christopher Throndssøn (den ved Reformationstiden nok-
