forsmaaede han heller ikke Bacchus’s Glæder. Han fortæller selv i et bevaret Brev til en Ven i Sverige: „Jeg drikker baade Eder og mine kjære gode Venner til med vakre Sølvkander, fulde med god Rhinskvin“. En stor Guldkjæde, som Kong Erik sendte sin seierrige General, har endmere forøget hans Seiersrus. Midt under sine Orgier tænkte Claudius dog besynderlig nok ogsaa paa et befordre den lærde Dannelse. Han lod Erkedegnen i Domkapitlet, Mag. Sigvardus, holde to ugentlige Forelæsninger, den ene over Græsk, den anden over Hebraisk.
Et heldigt Tilfælde har opbevaret nogle af de Breve, som Claudius i April Maaned sendte sin Konge; Brevdrageren, en svensk Adelsmand Aage Jørgenssøn, blev nemlig opsnappet og hans Skrivelse kom i de Danskes Hænder. Det heder i et af dem: „Jeg haver handlet med de Juter og Danske, som jeg paa Landsbygden har kunnet overkomme og opspørge, efter som deres Fortjeneste haver tilsagt. Jeg vil endog ydermere lægge mig med al Vind og Flid om at udrydde det Ugræsset og ombringe on fordærve saamange Juter og Danske, som i denne Landsende findes kunde; dertil jeg og haver fornummet, at den menige Almue ikke skal være ubenægen, men gjerne se, at de kunde blive af med dem; derfor de og tilhjelpe dennem at antaste“. Kongen havde forlangt Gidsler af Nordmændene, men Claudius finder dette unødvendigt. „Baade Prester, Borgere og Bønder, fortæller han, ere ganske glade, at de ere komne under Eders Kgl. Majestæt og Sveriges Krone og takke Gud almægtigste, at saa skeet er. Saa forhaabes mig, at dersom de tilbørligen blive trakterede, haver Eders Kgl. Maj. en lydig, hørsom og velvillig Almue, her, som i Sverige.“ Og i et andet Brev, der er skrevet til Erik den fjortendes berygtede Tjener Jøran Persson, skriver han: „Kjære Broder Jøran, jeg forskikker til Stokholm en Jydeprest ved Navn Hr. Laurits Vinter, hvilken Evert Bild havde forordineret til
