Soop. Allerede den 10de Februar kom han i Besiddelse af Kongsgaarden paa Frøsøen. Den danske Befalingsmand Olaf Tørrissen Gyldensø flygtede, men blev indhentet og dræbt. Samme Skjebne havde Lagmanden og to Andre, hvis Tilnavn „Skriver“ betegner dem som Fogder eller Bestillingsmænd. En samtidig Optegnelse tilføier: „Hvor ubarmhjertig de handlede med de stakkels Folk, kjender Gud“.
En Uges Tid senere, den 21de Februar, gik de Svenske over „Sulefjeldene“ ned i Verdalen i Throndhjems Len, ad den samme Vei som Olaf den hellige fem hundrede Aar tidligere. De leirede sig ved Prestegaarden, ikke ret langt fra det berømte Stiklestad. Evert Bild forsøgte ingen Modstand i aaben Mark, men tog sin Tilflugt til den eneste Fæstning i Lenet, Stenviksholm i Størdalen.
Stenviksholm er en liden Holme ved Sydsiden af den Bugt, der løber ind fra den egentlige Throndhjemsfjord mellem Størdalen og den bekjendte Halvø Frosten. Den var for omtrent 40 Aar siden bleven befæstet af Norges sidste Erkebiskop. Men hvor uheldig denne havde været i at vælge dette Sted, kan allerede skjønnes deraf, at Holmen mangler ferskt Vand[1]. Stenviksholm var derfor allerede i 1537 med Lethed bleven erobret af de Danske, men blev dog ogsaa af Kronen bibeholdt som Fæstning, og i Begyndelsen var den tillige Residens for Lensmanden over Thrøndelagen, der dog snart flyttede til Trondhjem og tog Erkebispegaarden til Bolig. Nu var en i Norge indgiftet pommersk Adelsmand, Axel Gyntersberg, Slotsfoged; desforuden var ogsaa en anden adelig Svend, Peder Pederssøn, der længe havde havt en mindre Forlening i Egnen, tilstede paa Borgen, og da nu ogsaa Evert Bild tog sin Tilflugt derhen, kom disse tre Adelsmænd, mellem hvem Evert naturligvis var den fornemste, til i Forening
- ↑ Afbildning og Beskrivelse af Stenviksholm findes i Norske Samlinger 2det Bind.
