Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/81

§. 77.

Men skulde for Kong Hagen ei ogsaa ved denne Leilighed visse Fordeele være betingede, naar Sagen var af den Beskaffenhed, som vi tilforn have forestillet den, at Northumberland var ham givet af Kong Adelstan? jo vist nok: man finder i den saa kaldte Flateyar-Bok, at Kong Adelstan har været Mellem-Mand, mellem sin Foster-Søn, Kong Hagen, og Kong Erick, i deres Trette om Riiget; at for at forliige den, er Northumberland afstaaet til Kong Erick; og følgelig har denne, mod at faae bemeldte Riige, som tilforn var Kong Hagens, forbundet sig til at lade Norge blive uantastet. Herover finder man ogsaa ei mindste Spor efter, at Kong Erick har nogensinde giort mindste Forsøg, at sætte sig igien paa den forlorne Throne, eller foruroliget Norge, saa længe han levede. Imidlertiid havde dog Kong Hagen Aarsag, til at bruge al muelig Forsigtighed: han kiændte Kong Ericks Hævngierrighed og Dronning Gunhillds Ondskab; han erfarede, at en stor Deel Norske, som tilforn havde været paa hans Partie, droge efterhaanden fra Norge over til Northumberland, efterat Kong Erick havde der nedsat sig; han vidste, at ham følgelig ei fattedes Kræfter, til at foretage Ting af Betydenhed; og derover udvalgte han bemeldte Steder i Riiget til sin Residents, for at være ved Haanden, hvor Fornødenheden det udkrævede. Desse med fleere Anstalter, som ei kunde være Kong Erick ubekiændte, men Undersaatternes almindelige Kiærlighed især, satte Kong Hagens Riige i Sikkerhed; han nød i 19 Aar en bestandig Fred, og den Tiid anvendte han paa Indretninger i Riiget, som forhvervede ham Tilnavn af den Gode, en Titel, som hos en Regents Navn bør skrives med meere end gyldene Bogstaver, og sættes langt over de i Historien pralende Tilnavne af Stor, Seierriig, Striidbar, m. fl. Det var Kong Hagens Hoved-Øiemærke, da han besteeg Thronen, at sætte sig fast i Undersaatternes Yndest, sit Riige i Sikkerhed, og alting indenlands paa en varig og ordentlig Fod: men dertil ansaae han Lovenes Forbedring at være eet af de tienligste Midler; og derpaa anvendte han derover megen Fliid og Umage. Uden al Tvil havde han, under sine Reiser i de vestlige Kanter af Riiget, i de Provincer, som tilforn havde staaet under Kong Ericks Herredømme især, mærket megen Mangel eller Urigtighed i Lovenes og Rettergangenes Forfatning. Paa dette satte han sig da for at raade Bod, og henvendte først sit Sind til de i bemeldte Provineer, eller i de nu værende Bergenhuusiske Districter, hidindtil brugelige Love, hvilke han lod nøie igiennemgaae og forbedre. Dertil betiente han sig især af den, i Landets Love kyndige Thorleif den Viises Raad og Anførsel, der uden Tvil har været en Sønnesøn af den ældre Thorleif hin Viise, som Hagen Farfader, Halfdan den Gamle, havde brugt i samme Forretning, og en af de saa kaldte Lagamænd eller Lovkyndige, der