78
selv kiændte Lovene, Rettergangs-Maaden, med dertil hørende Formaliteter, og underviiste eller oplærte andre deri, saadan en f. Ex., som Nial, om hvilken det heeder, „at han var saa stor en Lavmand, at „han deri ei havde sin Liige, og underviiste Thorhalld saa vel i Lovene, at denne blev den største Lagmand paa Iisland.“ Ved denne Thorleifs og fleere kyndige Mænds Hiælp, lod Kong Hagen forfatte den saa kaldte Gulathings Lov, som siden galt i nuværende Bergenhuus-Leen, samt i de tvende Provincer, Ryggia-Fylke og Agder (uden Tvil Norder-Agder), men er efterhaanden bleven forøget, eller udviidet og forbedret, af adskillige Konger, især af Kong Magnus Lagabæter. Foruden denne Lov, lod Kong Hagen ogsaa sætte eller udgive den, siden i Throndelagen brugelige, og saa kaldte Frosto-Things Lov; og dertil betiente han sig af Sigurd Jarls, samt andre lovkyndige Thrøndere Hiælp og Raadførsel. Kong Hagen har altsaa været een af Norges ældste og største Lovgivere; han indlagde sig derved en almindelig Høiagtelse blandt Undersaatterne; hans muntre Sindelav, hans milde og indtagende Væsen, hans Omgiængelighed, hans store Forstand og Veltalenhed satte ham hos dem i en ei mindre Yndest og Anseelse; hans Regiering blev derfor een af de lykkeligste for Norge; og Himmelen selv velsignede den med de frugtbareste Aaringer, med de beste Tiider, som Landet nogensinde havde havt: en Sag, som vore Forfædre, for en stor Deel, tilskreve den Yndest, i hvilken deres Konger stode hos Guderne; og en Belønning, som var denne elskværdige Regents Dyder værd, der satte sit fornemste Vel i Undersaatternes Lyksalighed, i at fremme sit Riiges Tarv og sande Beste. Til den Ende drog han den ømmeste Omsorg for Undersaatternes almindelige Fred og Sikkerhed; han føiede tilliige overalt i Riget de Anstalter, at Kiøbmænd og andre kunde der driive deres Handel og øvrige Handtering, uden mindste Hinder og Afbræk; og han giorde derved en Erobring, som er langt berømmeliger, end alle de ere, der skee ved Krige og Sværd-Slag. Vi have tilforn fortaalt Anledningen til Jamtelands og Helsinglands første Beboelse af Norske, fra det Throndhiemske, fra de Ind-Thrønderske Districter især. Da Harald Haarfager siden fiendtlig angreeb de Throndhiemske og Nummedalske Konger, som tilforn er berettet, flydde paa nye mange, for at undgaae hans Herredømme, baade fra Throndhiem og fra Nummedalen, over til Jamteland, deels ogsaa til Helsingland, hvor de anseelig forøgede Indbyggernes Antal. Blandt Helsingerne nedsatte sig efterhaanden, langs Søesiiden især, en stor Deel Svenske; den heele vestlige Strandkant af den Botniske Bugt blev derover i de ældre Tiider kaldet Helsingialand; Landets gamle Indbyggere komme ved den Leilighed i Omgang med de Svenske; de dreeve deres Handel paa Sverrig, som det næstgrændsende Land; og de bleve derfor, i det mindste for den største Deel, bemeldte Riige skatskyldige. Med Jamteland havde
