76
sig ned; de Danske og Norske havde adskillige Gange havt det i Besiddelse, fornemmelig medens de en Tiid lang vare foreenede, under Kong Regner Lodbrok og hans Sønner; og desse havde længe havt deres Residents i Staden York, som de Norske kaldte Jorvik. Efterat Landet var dem igien af de Engelske frataget, havde de dog idelig hiemsøgt det med deres Streiferier; der havde ogsaa adskillige Stæders Navne, saasom Grimsbær, Hauksfliot, med fleere, sin Oprindelse fra det Norske Sprog; og de bare der Vidne om de Norskes Eiendeele, Boepæle og forige Besiddelse af Landet. De Norske havde altsaa, fra gamle Tiider af, tileegnet sig et Slags Ret til Northumberland; jeg har desuden tilforn yttret mig med den Tanke, at Kong Adelstan har givet Kong Hagen, mens han endnu var Prints, et Slags Testamente eller Løfte paa benævnte Deel af Engelland, ventelig til Erstatning for den Deel af Norge, som ham burde tilfalde; og jeg bestørkes meget i denne Tanke, af den i Fagurskinna forekommende Beretning, at Kong Adelstan lod, ved Gesandte, som fulgte Hagen over til Norge, giøre Kong Erick det Tilbud, at saafremt han godvillig vilde afstaae Riiget til benævnte Prints, skulde han i dets Sted faae Northumberland. At dette Tilbud er skeet efter Aftale med Hagen, er ei at tvile paa; i Betragtning af Sagernes Omstændigheder i Norge, ansaae Kong Ericks Venner, efter bemeldte Fagurskinnas Beretning. det ogsaa for raadeligst, at tage mod Forslaget: men han forkaster det ventelig for det første, som haanligt; han nødes derpaa at rømme Norge; han angriiber Kong Adelstans Lande; og i Anledning deraf igientager denne, ved et nyt Gesandtskab, sit forige Tilbud, med det Tillæg, som findes hos Snorro, at i Betragtning af det store Venskab, der havde været mellem Kong Harald og Kong Adelstan, ansaae denne det for sin Skyldighed, at beviise Kong Erick, som bemeldte sin Vens Søn, al Ære og Tieneste. Kong Erick tager nu, efter derom mellem ham og Kong Adelstan sendte Gesandtskaber, med Glæde imod Tilbudet; og han faaer Northumberland at regiere over, med alle dertil hørende Indkomster, dog under de Vilkaare, at han skulde tage dette Riige til Leen af Kong Adelstan, forsvare det mod Naboerne, de Skoter, men især mod de Danskes samt andre Søerøveres Angreebe, og selv med sin Familie, samt heele Følge, lade sig døbe og antage den Christne Religion. Alt dette indgaaer Kong Erick; han bliver paa den Maade sat i Besiddelse af Northumberland; han opslaaer sin Residents i Staden York; og finder saaledes i sin Landflygtighed et nyt Riige. Men Kong Adelstan selv vandt herved ei mindre Fordeele: han forbandt sig alle Norske, ei mindre dem, som vare paa Kong Hagens, end dem af Kong Ericks Partie; han satte sit Land i Sikkerhed mod deres forige Angreebe; og han fandt i Kong Erick, som var striidbar og tapper nok, et mægtigt Forsvar for Northumberland, som var meest udsat for de Nordiske Folkes Angreebe.
