Vi lade Kong Erick, efter hans Bortreise fra Norge, indtil viidere sværme om i de vestlige Farvande, og vi følge den nye Norske Eenevolds-Regent, i hans første Regiering, og dertil hørende Foretagender. Efterat Kong Erick havde forladt Norge, fandt Kong Hagen der ikke mindste Modstand, og det blev ham, efter foranførte Omstændigheder, en læt Sag, at sætte sig i Besiddelse af det heele Riige. Dermed, og med at bringe de didhen hørende Sager i Rigtighed, hendreev han følgende Sommer, og opholdt sig til den Rude i de vestlige Kanter af Riiget, i de Provincer, som tilforn havde staaet under Kong Ericks Herredømme, indtil henimod Vinteren, da han drog tilbage til Throndhiem, for ogsaa der at sætte Sagerne paa en fast og sikker Fod. Til den Ende overlod han heele Throndelagen, med dertil hørende Provincer, som et Jarlsdømme, til Sigurd Jarls Bestyrelse, paa samme Maade, og med alle de Rettigheder, som hans Fader for ham og han selv havde havt det, under Kong Haralds Regiering. Derimod ansaae Kong Hagen det, efter nærværende Omstændigheder, for tienligst, at forflytte sin Boepæl eller Residents til de middelste Provincer i Riiget, saasom til Fiordafylke, til Sogn, til Horda- og Rogaland, hvor endnu fandtes endeel af Kong Ericks Tilhængere, og hvor man følgelig havde meest at frygte for et Angreeb, saafremt Kong Erick fik i Sinde at giøre Norge et Besøg, for der at sætte sig igien paa Thronen. Dette finder man ikke at han har nogensinde forsøgt, ei engang at have foruroeliget Norge eller Kong Hagen, ved fiendtlige Angreebe; og hvad kan have været Aarsag deri? Jeg vil søge derom at give behørig Oplysning. Den ulykkelige Kong Erick gik, efterat have forladt Norge, over til Ørkenøerne, som tilforn er berettet, hvilke Øer, efter foromtalte seeneste Tildragelse, mellem Kong Harald Haarfager og Einer Jarl, havde længe været i Einars Eie, men vare, efter hans Død; tilfaldne hans Sønner, Arnkell, Erland og Thorfind Hausakliufur. Her bestørkede Kong Erick sig med en Hob Krigsfolk og Skibe; han angreeb derpaa Skotland, hvilket Riiges Kyster han udplyndrede; og han gik siden løs paa Engelland, hvor han meente sig med saa meget større Føie at kunne øve Fiendtligheder, som Kong Adelstan, ved at understøtte Kong Hagens Foretagende mod Norge, havde, for en stor Deel, været Aarsag i Ericks Ulykke. For derover saavel at hævne sig, som tilliige for at giøre Bytte, øvede denne Fiendtligheder overalt i Kong Adelstans Riige, men fornemmelig i Northumberland. I dette Land havde tilforn en stor Deel Norske eller Nordmænder sat
Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/79
Denne siden er korrekturlest
