ter“ vil man derhos finde Schøning omtalt. Disse Suhms Meddelelser have, som let vil sees, været Forfatteren af nærværende Mindeskrift uundværlige, ligesom de ville være det for Enhver, der maatte komme til at sysle med hans Levnetshistorie. Allerede lige efter Schønings Bortgang havde Suhm efter Datidens Skik udtalt sine Følelser i en latinsk Gravskrift, der lyder saaledes:
FLENTIBUS MUSIS
LANGEBEKIO ADEMPTO
APOLLO DIXIT:
NE FLETE SORORES,
SCHØNINGIUS VIVIT.
NUNC SCHØNINGIO SUBLATO
PLORANTIBUS MUSIS
COMPLORAT APOLLO
ET TACET.[1]
Videnskabsselskabet i Throndhiem, der skyldte Schøning saameget og, som vi senere skulle høre, kom til efter hans Død at se denne Taknemlighedsgjeld endmere forøget, hædrede hans Minde ved en Fest den 18de Juli 1781, Aarsdagen efter hans Død. Selskabets Secretair og Schønings fordums Discipel, Mag. Lorentz Wittrup, holdt ved denne Leilighed den Mindetale, af hvilken her nogle Træk til hans Biographi ere laante.[2]
