over ham til Kongen, dels af den antydede,Grund, dels fordi han forødte sine Midler. Hun søgte Trøst og Raad hos Luxdorph og hos Schøning, der var hendes Landsmand og gamle Bekjendt, og hvis Hustru var hendes Byesbarn og Veninde. Luxdorph skrev Suhm et alvorligt Brev til i Februar 1777.[1] Kort efter fik det ulykkelige Ægtepar en stor fælles Sorg, idet deres eneste Barn, den syttenaarige Ulrik Frederik (Fritz), døde 3die Januar 1778. Begge vare ganske utrøstelige, og Faderen „laa som i en Døs“; ved Begravelsen „var han saa overvældet af Sorg, at intet kunde være ynkværdigere at se.“ I disse triste Dage var Schøning og hans Hustru stadig hos dem, og maaske har den bitre Modgang for en Tid fremkaldt en Tilnærmelse mellem Suhm og hans Hustru; man ser i det mindste, at de nu i Forening oftere have besøgt Schønings, Luxdorph og Hielmstierne. Men inden Aaret var omme, vakte Suhms Liv paany Forargelse. Da Schøning den 12te December 1778 spiste Middag hos Luxdorph, „fik han over Bordet et Concept til et Brev fra Fru Suhm til hendes Mand“, som han i Forening med Luxdorph skulde gjennemse, inden det afgaves.[2]
sørgelige Historie, hvilke her forbigaaes. Om 1784 se N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie, V, 2, S. 88. Karen Angells Cousine, den talentfulde Fru Ditlevine Feddersen, født Collett (om hvem se L. Daae, Det gamle Christiania, S. 174, og Alf Collett, Familien Collett, S. 31), har i et Brev, der findes i den Fayeske Samling i Rigsarchivet i Christiania, berørt denne Sag og givet et sørgeligt Billede af Fru Suhms sidste Aar.
- ↑ „Suhm er blevet meget opirret ved mit Brev, Gud forbedre ham“, skriver Luxdorph i sin i Almanak under 27de Febr. 1777.
- ↑ Luxdorphs Almanak. Som bekjendt døde Fru Suhm i Juli 1788 og allerede i October s. A. ægtede Suhm sin anden Kone, den smukke Christiana Becker, i hvem han, som han selv tilstod, alle-
