Norges Historie, hvilket Forfatteren ikke oplevede at se trykt.
Med Hensyn til Schønings private Forhold var en stor Forandring indtraadt under hans Reise i Norge. Da han skulde bosætte sig i Kjøbenhavn, fandt han ikke mere Benjamin Dass i Live. Denne havde 1773, samme Aar, som Schøning forlod Sorø, seet sig nødt til formedelst tiltagende Sygelighed at ty til et Hospital i Kjøbenhavn, men i Suhm og hans Hustru havde han trofaste og deltagende Venner, og Schøning bestred Udgifterne, idet dog den Gamle søgte at lette ham disse ved at sælge adskillige af sine Medailler og andre Kostbarheder, som han i fordums Dage havde samlet.[1] Den 5te Mai 1775 døde Dass i sit 69de Aar. Allerede i 1768 havde han gjort sit Testamente[2] og indsat Suhm til dettes Executor. Hans væsentligste Eiendom var hans store Bogsamling, til hvilken Suhm havde givet ham Locale. Af denne skulde alle „danske (og norske) Mænds Skrifter, saa og Fremmedes, som oplyse danske Sager, efter Aftale tilhøre Schøning, for hvilket mig for længe siden er skeet Vederlag, og er det mine Arvinger eller Andre uvedkommende, paa hvad Maade samme er skeet.“I lige Maade skulde Schøning „tage til sig endel svenske Mænds Skrifter til det Brug, som imellem os er aftalt, og ingen Bog i hans levende Live skilles fra bemeldte Samling, men heller forbedres, saavidt ske kan.“ Denne Aftale mellem Lærer og Discipel var, at det Hele i sin Tid skulde til Throndhjems[3]. Den øvrige Del af Bø-
