og Snaasen, videre over Fjeldet til Overhalden, derfra til Beitstaden og saa igjen til Throndhjem.[1]
Vinteren blev nu ligesom den foregaaende anvendt til literært Arbeide i Throndhjem. Reisebeskrivelsen fortsattes, han nedskrev sine økonomiske Iagttagelser i de undersøgte Egne og sendte dem ned til Guldberg, corresponderede med forskjellige, der havde lovet ham sin Bistand, og han undersøgte ogsaa det throndhjemske Byarchiv, „hvori der ingen gamle Papirer fandtes, de fleste ei ældre end Ildebranden i 1708“.[2] Han ønskede ogsaa at kunne benytte Vinteren til at fortsætte sin Norges Historie og udbad sig fra Suhm nogle Hjelpemidler i dette Øiemed, der savnedes i Throndhjem. En ny liden Reise til Hevne foretoges ogsaa i denne Vinter.
I Foraaret 1775 bereiste Schøning Leinstranden, Melhus, Støren og Bynesset. Han havde nu tilbragt to Aar i Throndhjems By og Stift, af hvilket nu Hitteren og Edøen vare de eneste Prestegjeld søndenfor Nordlandene, som han ikke havde seet, og han fandt det da paa Tide at undersøge ogsaa Landets sydligere Egne. For at kunne udrette mere med det ham tilstaaede Stipendium ønskede han meget at faa Bevilling til Fri-
- ↑ Noget af Reisen i disse Bygder er siden trykt i Throndhjemske Blandinger, udg. af N. H. S. Bloch, H. 1, S. 60 flg. og H. 2, S. 97 flg. (om Stjørdalen), ligesom Optegnelserne om Stenviksholm findes i Kjøbenhavns Skilderi 1807, No. 48—50 og atter i Norske Samlinger 8vo. II, S. 321 flg. (medd. af N. Nicolaysen). Besøget i Værdalen er meddelt i Top. Journal for Norge, H. 12.
- ↑ Sammenlign C. N. Schwachs Bemærkninger om dette Archiv i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, III (1848), S. 146—147, Not. Schwach besaa Archivet 1831 i Anledning af Ekdahls Nærværelse i Throndhjem. Det var da i meget stor Uorden, men man vidste at tale om et saakaldet „Jemtelandsskrin“, der havde indeholdt Documenter fra dette Landskab, med hvilke en uredelig Raadstuetjener havde drevet Handel.
