skyds og ansøgte ogsaa herom hos Cancelliet. Endnu den 13de Juli 1775 var han i Throndhjem, men kort efter begav han sig sydover. Veien gik og gjennem Guldalen over Indset Verk til Gudbrandsdalen, hvor han omhyggelig undersøgte samtlige Bygder.[1] Hedemarken fik han bereist fuldstændigt, og af Romerike et Par Prestegjeld, Eidsvold og Skedsmo. Herfra ankom han til Christiania, hvor han naturligvis især undersøgte Oslo og Hovedøen.
Allerede glædede han sig til at gjøre Bekjendtskab med Vestlandet, hvor han aldrig havde været, naar undtages et Besøg i Bergen i tidlige Ungdomsdage under sin første Reise til Universitetet. Men endnu medens han opholdt sig i Christiania, modtog han et Budskab om, at hans Embedsstilling var forandret. Jacob Langebek var død den 16de August 1775, og allerede efter en Uges Forløb (23de S. M.) Var Schøning bleven udnævnt til hans Eftermand. Man maa altsaa antage, at Udnævnelsen er foregaaet, uden at man i Forveien har forespurgt sig hos Schøning, om han ønskede denne Stilling. Man har altsaa forudsat, at en Befordring til et af de behageligste og anseligste Embeder, som en Historiker kunde opnaa i Hovedstaden, ikke har kunnet være ham andet end velkommen. Meddelelsen om Udnævnelsen var ledsaget af en Befaling om strax at overtage Embedet, og der var saaledes ikke andet for end ufortøvet at tiltræde Tilbagereisen til Danmark. Den foregik gjennem Smaalenene og Sverige, og den 25de September 1775 befandt Schøning sig paa dansk Grund i Helsingør.
- ↑ Reisen i Gudbrandsdalen er udgivet (af J. Kraft) i Budstikkens 2den og 3die Aargang.
