at han havde liden Lyst til en saadan rhetorisk Udarbeidelse,[1] og Talen blev afholdt den 1ste Marts 1774, hvorpaa den udgaves i Trykken.[2] Imidlertid var den lille Understøttelse, som var tilstaaet Schøning til Reisen, opbrugt, Gagen fra Sorø synes ikke at være indløben ordentlig, og hertil kom, at en Udnævnelse til Justitsraad, som Schøning uden at begjære den havde faaet i Anledning af Christian den syvendes Fødselsdag (29de Januar), truede med at volde ham nye Udgifter.[3]
Det var ham ubehageligt „bestandig og aarlig at skulle betle“ om flere Reisepenge, han gruede for i den Anledning at skulle skrive til Arveprindsen, og „hans Humeur var fortrædeligt“. Men ikke ret længe efter glædedes han ved det Budskab fra Suhm, at der var tilstaaet ham 1000 Rdlr. til Reisens Fortsættelse.
Ved Foraarets Begyndelse begav han sig altsaa paany ud og antog nu en Tjener til Opvartning underveis. Lexviken, Inderøen, Ytterøen og Frosten vare de Bygder, han nu gjestede. Efter at være kommen tilbage til Throndhjem tænkte han paa foreløbig at gjøre en kort Reise til Danmark, men undlod det, dels fordi han mærkede, „at man der nede var af andre Tanker“, dels af økonomiske Hensyn, og drog i Sommertiden til Stadsbygden, Ørlandet og Aafjorden. Selvfølgelig var Østraat og dets mange Minder her en Hovedgjenstand for hans Opmærksomhed. En tredie Reise i dette Aar gik til Stjørdalen, Skogn og Værdalen, Sparboen, Sted
- ↑ „Min Tale over Gunnerus er færdig og Dagen fastsat, paa hvilken jeg skal opramse den“. Suhms Saml. Skr. XV, S. 446.
- ↑ Senere optrykt i Willes Samling af Mindetaler, S. 41—76.
- ↑ „Om man fordrer, at jeg skal indløse Bestalling, er det mit fulde Forsæt at lade den uindløst, da jeg aldrig har forlangt den justitsraadelige Ære og kan gjerne undvære den“. Suhms Saml. Skr. l. c.
