navnlig søgte og fik Adgang til Archiverne, gjennemgik og excerperede Cancelliregistranterne og andre historiske Kilder, hyppigst med særligt Hensyn til Norge og fornemmelig Throndhjems By og Stift,[1] skjønt han dog stundom ogsaa beskjæftigede sig med andre Emner og bl. a. navnlig samlede til sine to Velgjøreres, Thomas v. Westens og Hans Grams, Biographier.[2]
Nogle Aar forløb altsaa i Throndhjem under flittige Studier. Schøning forberedte sig til sit store Forehavende og læste og excerperede med en Flid, hvorom hans bevarede Samlinger endnu ere det bedste Vidnesbyrd. Hans Embede gav ham ganske vist meget at bestille, og han var en nidkjær Skolemand, men en Rector havde dog i de Dage langt mere Tid tilovers til Studier, end det nutildags vil være muligt at afse i en saadan Stilling. En Datidens Latinskole var himmelvidt forskjellig fra hvad der nu fører det smagløse Navn af „offentlig Skole for den høiere Almendannelse“. Den havde kun det ene Maal gjennem den lærde Undervisning at forberede til Universitetet, Disciplene i Classerne, der sædvanlig vare fem i Tallet, vare sjelden flere end 6O til 80, Medlærerne fire eller fem; for Skriveri, Lærermøder, pædagogiske Inventioner o. s. v. var man saagodtsom ganske befriet. Rectoren læste i Mesterlectien, men vel at mærke kun de tre Dage i Ugen, thi de tre øvrige Dage besørgedes den hele Undervisning i hans Classe af Conrector. Heller ikke huslige Forhold have i synderlig Grad kunnet optage Schønings Tid. I de
