Overhofretten i Christiania, en almindelig norsk, kun Danmarks Høiesteret underordnet Domstol, der afløste de gamle Herredage. Byens Sager gik saaledes Lagmanden forbi. Denne ordning af Domstolene stod ved Magt indtil 1797. I Spidsen for den hele Magistrat kom en Præsident. Under ham sorterede i 1722 en Borgermester og tre Raadmænd. I 1754 havde Præsident Feddersen og Borgermester Støedt udarbeidet et Forslag til en Instrux for Magistraten, men Generalprokurøren, Stampe, fandt det overflødigt og unyttigt, «om end ganske uskyldigt», hvorfor det Hele henlagdes[1].
Ved et Reskript af 1685 henlagdes 1000 Rdlr. af Accisen i Christiania til Magistratens Løn; Præsidenten tog det Halve, Borgermesteren en Fjerdedel, Raadmændene delte den tiloversblevne Fjerdedel. Desuden nød Magistraten Skiftesalarier, Sportler af dem, der toge Borgerskab, Stevningspenge, Sagefald osv., og det ei alene af selve Christiania, men ogsaa af Bragernes og de under Byen henlagte mindre Ladesteder. En stor Del af disse Indtægter tilflød dog Præsidenten alene. Hans Embede blev saaledes anseeligt, men hans underordnede Kollegers Vilkaar vare ringe. De bødede da paa sin daarlige Indtægt, som de bedst kunde. Raadmand og tillige Maaler og Vrager Johan Piper drev ulovlig Brændevinshandel, «baade til Afhentning og Fortæring, til Byens Borgeres Skade og Fornærmelse», hvilket Uvæsen i 1746 standsedes ved kongeligt Forbud[2]. I en Anonyms Optegnelser fra Kongebesøget i 1749 heder det: «Meget skader det Byen udi mine Tanker, at Magistraten ikke, som i gamle Dage, udvælges af Byens gjæveste og vederheftigste Borgere. De fleste Magistratspersoners Løn er en Bagatelle, de Personer, som skal leve af disse Sportler, fattes muligens dona patientiae & continentiae. Her skal leves, men per jus kan det ikke ske»[3].
Byens Budget var temmelig lidet, med mindre en enkelt Gang en større overordentlig Udgift kom paa, f. Ex. i 1720, da et nyt
- ↑ H. Stampe, Erklæringer, Breve og Forestillinger, I, S. 453 flg.
- ↑ Johan Piper († 1768 som Borgermester og titulær General-Auditør) opførte Byens ældste Treetagesbygning, «Pipergaarden» i Raadhusgaden paa Hjørnet af Kongens Gade. Se om samme Piper, der synes at have været en lidet agtet Mand, Stampes Erklæringer, II, S. 663 og Norsk hist. Tidsskr., 2. R. II, S. 119 flg.
- ↑ Mscr. Kall. 226, Fol. i det st. kgl. Bibl. i Kbhvn.
