Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/95

Denne siden er ikke korrekturlest

Vandverks Istandbringelse kostede Staden 7000 Rdlr. Under almindelige Omstændigheder, oplyser Stiftamtmand Tønsberg i 1722, blev der aarlig af 8 Borgermænd udlignet en Byskat, som i det nævnte Aar ansloges til 1000 à 1100 Rdlr., hvortil kom den faste Afgift, Løkkeskatten, som Eierne af Løkkerne paa Bymarken svarede; den udgjorde 534 Rdlr. Af disse Penge udrededes i 1722 følgende Lønninger, tilsammen til et Beløb af 1248 Rdlr., nemlig:

Byfogden	100 Rdlr.
By- og Raadstueskriveren (med Skrivematerialier)	151 –
Instrumentisterne	100 –
Organisten	120 –
Underfogden	65 –
Brandmesteren	100 –
Vagtmesteren	60 –
Provstinden, Sal. Mag. Langes til Husleie	21 –
Erik Smed for Opvartning ved Kirkens Slagverk	25 –
Skolemesteren	40 –^[1]
Raadstuetjenerne	60 –
Postmagerne ved Byens Vand	70 –
Manden, som optager Postbrønden	6 –
Tvende Byens Tjenere à 12 Rdlr	24 –
4 Vægtere à 16 Rdlr	64 –
6 Vægtere à 20 Rdlr	120 –
4 Byens Trommeslagere à 10 Rdlr.	40 –
Rendemagerne	} ↑ 1 1706 havde saaledes Magistraten beskikket en Elias Hansen til «Skolemester for Byens fattige og omløbende Børn, som Stodderfogderne skulde tilføre ham». Læregjenstandene skulde være nogle Bønner, Troesartiklerne, Pligterne, Guds Bud, Herrens Bøn og Sakramenterne. Først efter at dette var lært udenad, skulde de, «som havde Lyst og Nemme», lære at læse i Bog, og endelig, om muligt, at skrive. Lønnen, som siden nedsattes til 40 Rdlr., var dengang 60 Rdlr. Tidligere (i 1681) nævnes en Johan Schweder, hvem Borgerskabet havde indkaldt som «dansk og tydsk skolemester» mod frit Hus og Brænde samt Skattefrihed og 50 Rdlr. om Aaret, senere nedsat til 40. Dette turde være det første Spor til en Art Borgerskoleundervisning i Christiania, men, saavidt man kan skjønne, blev endog denne svage Begyndelse snart igjen opgiven og overladt privat Omsorg.

[1] 1 1706 havde saaledes Magistraten beskikket en Elias Hansen til «Skolemester for Byens fattige og omløbende Børn, som Stodderfogderne skulde tilføre ham». Læregjenstandene skulde være nogle Bønner, Troesartiklerne, Pligterne, Guds Bud, Herrens Bøn og Sakramenterne. Først efter at dette var lært udenad, skulde de, «som havde Lyst og Nemme», lære at læse i Bog, og endelig, om muligt, at skrive. Lønnen, som siden nedsattes til 40 Rdlr., var dengang 60 Rdlr. Tidligere (i 1681) nævnes en Johan Schweder, hvem Borgerskabet havde indkaldt som «dansk og tydsk skolemester» mod frit Hus og Brænde samt Skattefrihed og 50 Rdlr. om Aaret, senere nedsat til 40. Dette turde være det første Spor til en Art Borgerskoleundervisning i Christiania, men, saavidt man kan skjønne, blev endog denne svage Begyndelse snart igjen opgiven og overladt privat Omsorg.

[1]