Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/55

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
37
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

Pipervigen var Forholdet endnu værre. 64 Huse vare her tilsammen ansatte til en Sum af 309 Rdlr., altsaa til en Gjennemsnitsværdi af henved fem Rdlr.

De forrige Hustomter i det gamle Oslo bleve tagne i Besiddelse af Kronen og dannede en Tidlang en samlet Eiendom, der henlagdes under Akershus Fæstning under Navn af Oslo Ladegaard. Men de til Christiania overflyttede Borgere fik rigelig Erstatning for Afstaaelsen af disse Tomter. Christian den fjerde skjænkede dem nemlig 1620 som Bymark de fem paa Frysjas eller Akerselvens Vestside beliggende Gaarde Store-Aker, Sten, Lindern, Valle og Vøien, der samtlige henhørte til det fordums Kloster Nonneseters Gods. Denne anseelige Strækning skulde oprindelig tilhøre Borgerne i Fællesskab «til Bymark, Fædrift og Gjerdefang», og enhver Gaardeier i Christiania skulde have Ret til at sende sine Kreaturer paa Græs her. Men det varede ikke længe, førend dette Forhold forandredes, og det paa en Maade, der i det Mindre har nogen Lighed med de romerske Patricieres Omgang med ager publicus. Christianias mere formuende og indflydelsesrige Indvaanere, saasom Magistraten, Domkapitlets Medlemmer og de rigere Handlende, fandt nemlig snart for godt at bemægtige sig hver et særligt Stykke af Bymarken og indhegne det som privat Eiendom. Disse saaledes okkuperede Strækninger fik det fremdeles brugelige Navn «Løkker» (ɔ: Indhegninger) og ansaaes nu gjennem flere Slægtled som uadskillelig forenede med Eiernes Bygaarde, med hvilke de solgtes under Et ved fælles Skjøde, ligesom paa Landet Gaarde og Sætre. Allerede i 1638 og 1646 findes denne Selvtægt af Byens fornemste Folk omtalt og paaklaget, men omtrent samtidig paabødes ved et kongeligt Reskript en Løkkeskat. Regjeringen lod altsaa Forholdet vedblive saaledes, som det havde udviklet sig, og i 1652 vare flere af Løkkerne allerede ved Salg overgaaede i nye Eieres Hænder, saaledes f. Ex. Biskoppens, Henning Stockfleths, Løkke, der laa ligeudenfor Byens Volde og indtog en Del af det nuværende Stortorv; han havde for 15 Aar siden kjøbt den af Balthasar Brabant. En af Professorerne ved Gymnasiet, Mag. Ambrosius Rhodius, havde ligeledes tilkjøbt sig en Løkke, hvor han forsøgte paa at anlægge en medicinsk og botanisk Have. Men at bebygge Løkkerne var længe forbudt, især naturligvis for deres Vedkommende, som laa Stadens Volde nærmest, da der omkring disse skulde være en Art Glacis. Selv efter at Voldene vare sløifede, varede det en rum Tid, inden der paa Løkkerne