land maatte blive «afskaffede», saasom Indbyggerne (især i Vaterland) «dreve ulovligt Kjøb med Bønderne og en Part af dem førte et uskikkeligt Hus». I Anledning heraf blev ogsaa resolveret, at de bedste Mænd fra Forstæderne skulde indflytte til Christiania, men Resten «reise tilbage did, hvorfra de ere komne», og derpaa «deres Kipper og Hytter ruineres». Men, som saa ofte ellers, blev det ogsaa her ved Befalingen, og det strenge Bud blev ikke efterlevet.
Skjønt man ogsaa i Byen selv, som tidligere antydet, saa igjennem Fingre med, at en og anden Træbygning reiste sig i de mindst anseede Kvarterer, fik man dog her ikke Lov til at opføre saa usle og uanseelige Rønner, som Fattigfolk kunde ønske at bygge sig. Det gik derfor allerede da omtrent som nu, at Arbeiderbefolkningen opførte Smaahuse udenfor Murgrændsen, det er i Forstæderne. Her kunde man bo billigt. I 1634 værdsattes saaledes et Hus i Pipervigen, tilhørende en fra Byen forvist Tyv, til 5 (fem) Rdlr., og det bemærkes udtrykkeligen, at i Summen ei alene var beregnet den «ud i Stolper ophugne Bygning» med Vinduer og Døre, men ogsaa en liden Have.
I Aaret 1658 rammedes en stor Del af Christianias Forstæder af en sørgelig Skjebne. Da nemlig Statholderen, den bekjendte Magnat Hr. Nils Trolle, frygtede et svensk Angreb og gik ud fra, at Forstæderne vilde komme til at lette Fienden Beleiringen af den befæstede Stad, lod han samtlige Forstæder, sandsynligvis kun med Undtagelse af Elvegaden og en Del af Fjerdingen, stikke i Brand. Svenskens Anfald, der dennegang for første Gang gik ud over Halden, strakte sig imidlertid ikke saa langt som til Christiania, og Nils Trolles overilede Foretagende paadrog derfor kun ham selv et bittert Had af den fattigere Befolkning. Men hvad der egentlig var det værste var dette, at Leiligheden til paa en forstandig Maade at regulere de afbrændte Forstæder, saa at de herefter kunde være blevet afdelte i regelmæssige Gadeløb, ikke blev benyttet. Tvertimod reiste sig paany i en Fart de gamle krogede Gyder og elendige Hybler. Det er oplysende i denne Henseende, at ved den ovenfor omtalte Taxationsforretning af 1661 fandtes i Vaterland et Antal af 168 Huse, tilsammen (!) værdsatte til 1310 Rdlr., altsaa hvert Hus i Gjennemsnit taxeret til otte Rdlr.[1] I
- ↑ Om den Uregelmæssighed og det Sløseri med Byggegrunden, der har fundet Sted ved Vaterlands Bebyggelse, kunde man endnu i vor Tid gjøre sig et klart Begreb ved at betragte de uhyre Vidder, som henhørte under den nu forsvundne «Stenersgaard» i Brogaden, der tillige havde Udgang til Store Vognmandsgade.
