Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
38
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

fandtes andre Beboelsesleiligheder end et eller to Sommerværelser i en Ark ovenpaa et Hølade; dette var en Omgaaelse af Loven[1].

Forbudet mod at opføre Vaaningshuse paa Løkkerne havde især sin Grund i Frygten for, at selve Byens regelmæssige Bebyggelse skulde lide derved, men allerede tidlig meddeltes enkeltvis Dispensation. Saaledes fik Borgermester Laurits Ruus i 1640 Magistratens Tilladelse (bekræftet af Kongen 1669) til at opføre et Vaaningshus paa den efter ham benævnte «Ruseløkke», der fremdeles er Navnet paa dette Strøg.

Christianias Befæstning har aldrig opnaaet nogen Plads i Krigshistorien, eftersom ingen Fiende hjemsøgte Staden i den Tid, da Volde og Grave omringede den. Fra den Tid af, da Hr. Nils Trolle i 1658 ubesindig havde ladet Forstæderne brænde, altsaa kun et Snes Aar efter, at Voldene vare komne i fuld Stand, synes disse at være blevne mere og mere vanskjøttede; Palissaderingen ved Stranden toges bort, ja der saaes endog igjennem Fingre med, at Borgerne borttoge Sten fra Voldene til egne Byggeforetagender. I Beskrivelsen over Christian den femtes Reise i Norge i 1685 heder det derfor ogsaa,« at Byens Fortifikation ikke er af synderlig Importance, formedelst den en Tid uden Reparation henligget haver, tilmed og befindes unødigt derved noget at lade gjøre formedelst de nærliggende Klipper, som Verket næsten overalt kommanderer» .

Aaret efter hint Kongebesøg indtraf en Begivenhed, som ei alene kom til ganske at borttage Byens militariske Udseende, men tillige i flere andre Henseender forandrede dens Skikkelse. Det var den store Ildebrand den 21de April 1686, der i nogle faa Timer ødelagde en Trediedel af Staden. Den hele Strækning mellem Voldene og den nuværende Øvre Slotsgade, tildels ogsaa nogle søndenfor denne Gade liggende Strøg, ialt 9—10 større og mindre Kvartaler, brændte ned, og Byens smukke Kirke blev stærkt beskadiget. Netop paa denne Kant af Byen fandtes, som vi have seet, det største Antal af Bindingsverks- og Træbygninger. Dette forklarer, at Ilden i saa kort Tid kunde udstrække sine Ødelæggelser til et endnu større Areal, end det, der i 1858 hjemsøgtes af Luerne. Forøvrigt ved man Lidet om selve Ildebranden. Kun sees det, at 64 Indvaanere i flere Aar opføres som skattefrie,

  1. Endnu findes paa Bymarken enkelte Levninger af den Slags Lader. Ældre Indvaanere af Staden kunne erindre at have seet dem i Mængde.