Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
33
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

ca. 1650)[1], synes at »vise, at endnu den Gang nogle Kvartaler inden Murene ikke vare fuldfærdige. Men hvad vi iøvrigt nu vide om den første Bebyggelse, er ikke meget og skyldes næsten ene den gamle Skik, som indtil Begyndelsen af det attende Aarhundrede iagttoges ved grundmurede Bygningers Opførelse, nemlig at Aarstallet tilligemed Bygherrens, stundom ogsaa hans Hustrus Navn anbragtes paa Husets Forside med Jernbogstaver. Af Byens allerældste Gaarde er endnu mindst en i Behold, nemlig den allerede leilighedsvis nævnte Hjørnegaard mellem Øvre Slotsgade og Raadhusgaden ved det gamle Torv. Den er opført 1626. Vaisenhusets Gaard og to Nabogaarde mellem dette og nuværende Hotel

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Det gamle Raadhus.

d’Angleterre hidrøre fra 1640. I Hjørnestrøget mellem Raadhusgaden og Dronningens Gade findes en Grænd af Huse, mellem hvilke den hidtilværende Raadhusbygning. Disse Huse ere alle fra 1647, det ene, der indtil for faa Aar siden havde Paaskriften H. B. S. og A. P. D. T., er opført af Helge Bertelssøn, hvis mandlige Efterkommere (nu i Danmark) kaldte sig Heltzen, og fra hvem den senere norske Familie af Navnet Vogt paa Mødrenesiden nedstammer. Helge Bertelssøn hørte til Byens rigeste Mænd paa sin Tid[2].

  1. Om denne Mand haves Oplysninger i «Smaaskrifter tilegnede A. F. Krieger», Kbhvn. 1887, S. 218 flg.
  2. L. J. Vogt, Slægten Vogt i gamle Dage, S. 5—6.