Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
34
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.


I 1661 bleve alle Byens Gaarde taxerede paa Raadhuset. Allerede dengang var Staden efter Himmelegnene inddelt i fire Kvarterer, en Inddeling, som benyttedes endnu i Begyndelsen af vort Aarhundrede. Disse fire Dele af det oprindelige Christiania støde sammen der, hvor Vaterstrædet (Toldbodgaden) og Kongens Gade skjære hinanden, saa at Østre Kvarter laa herfra i NO. Søndre i SO., Vestre i SV. og Nordre i NV. I «første» (vistnok vestre) Kvarter laa i 1661 et Antal af 83 Gaarde, tilsammen taxerede for 26,270 Rdlr., for største Delen Leiegaarde, tilhørende de rigere, men beboede af de fattigere Borgere; kun 1 af de 83

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Hjørnehuset til Nedre Slotsgade og Prindsens Gade.

Gaarde var taxeret for 700 Rdlr. I andet (søndre) Kvarter laa de bedste Gaarde. De vare 61 i Tallet, tilsammen værdsatte til 46,780 Rdlr. Mellem disse var Kantsler Jens Bjelkes Bygaard, beliggende paa samme Tomt, hvor Stiftamtmand Storm i 176* opførte den nuværende Krigsskolegaard, og taxeret for 3000 Daler, fremdeles Helge Bertelssøns ovennævnte Gaard (2,300 Rdlr.) og endel andre store Gaarde, hvis Beliggenhed Vi ei kunne paavise. Mellem dem var Byens kostbareste Eiendom, Kommissarius Garmann[1] tilhørende og værdsat til 4000 Rdlr. I tredie (østre)

  1. «Johan Gaardmand af Norge» eiede i 1661 ogsaa en grundmuret Gaard i Store Færgestræde i Kjøbenhavn (Kbhvn. Dipl. I, S. 736).