Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
32
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

destomindre klagedes længe over, at enkelte Gader havde et uordentligt Udseende. I Aaret 1648 bemærker saaledes Lorents Boyesen, der Aaret iforveien var bleven Byfoged, at visse Gader «ere fast som et Morads uden Fyld og Sten, som spotteligt er af Fremmede at sees», og, vedbliver han, «endel her i Menigheden bygger af selvtagen Dristighed store Boder udenfor deres Huse langt ud paa Gaden og dehonestere derved Byen og Gaderne tvertimod kongelig Majestæts eget naadigste Afrids». I 1638 forbyder et Kongebrev den Uskik at have Korn- og Hølader inde i selve Byen og tilholder Borgerne ikke at lade sine Svin gaa om paa Gaderne. I 1662

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Waisenhuset med Nabogaarde.

høre vi om Kranglerier mellem Magistraten og endel brutale Officerer, som negtede at holde Gaden ren udenfor sine Huse. Men ikke desto mindre ansaaes Christiania for smukkere og stateligere end Landets øvrige, næsten blot af Træhuse bestaaende Byer. Amt Berntsen roser saaledes Stadens Udseende i sit berømte statistiske Verk «Danmarks og Norges frugtbare Herlighed», der udkom 1656.

I hint Byfogdens Klageskrift af 1648 heder det endvidere, at «Mange i Byen havde store og smukke Pladse, som de ikke formaaede at bebygge og dog ikke vilde sælge». Ogsaa det ældste Kart, man kjender over Christiania (af Hollænderen Isak Gelkerk,