Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/49

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
31
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

Byggetomter, og hertil sigter udentvivl en Ytring af Statholderen fra Aaret 1656, der omtaler, «at Byen forvides ved Stranden». Allerede før det i Christianias Historie epokegjørende Ildebrands-Aar 1686 var man derfor ei alene kommet saavidt, at begge Sider af Dronningens Gade vare bebyggede, men ogsaa Skippergaden og Store Strandgade vare tildels tilkomne, og Volden havde i Anledning heraf modtaget en Forlængelse.

Gjennem Udgravning søgte man ved Siden af Stadens naturlige Havn at tilveiebringe ogsaa en indre kunstig Havn eller Revier.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

„Gud være med os“.

Gadenavnet Revierstrædet samt den i daglig Tale anvendte Betegnelse «Raveren» ere endnu Vidnesbyrd om disse Bestræbelser. Revieret skulde efter Planen være 18 Alen bredt, have en Dybde af 3½ Alen og strække sig lige op til Kongens Gade, men Gravningen er udentvivl aldrig nogensinde bleven færdig, og det Hele blev i ethvert Fald temmelig snart opgivet.

Et Reskript af 1627 paalagde Bønderne paa det Kronen tilhørende Jordegods i Christianias Omegn som Hoveriarbeide at «forfærdige» (brolægge) Gader i den nye Stad, og dette Kongebud er formodentlig ogsaa i nogen Grad blevet opfyldt, men ikke