Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/48

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

omsider i vor Tid Johanneskirken er opført, stod fordum Christianias ældste Kirke «Trefoldighedskirken» med tilhørende Kirkegaard. Efterat nemlig Byens Menighed i nogle Aar havde benyttet dels den ved Ildebranden stærkt beskadigede Halvardskirke i Oslo, dels Akers Kirke som Sognekirke, blev her i Aarene 1632—1639 dels paa Sparebankens nuværende Tomt, dels paa den nærmest denne i Syd liggende Strækning opført et smukt og anseeligt Gudshus; Omkostningerne ansloges forinden Opførelsen til omtrent 20,000 Rdl., en Sum, som Byens egne Indvaanere ikke alene formaaede at reise, og hvortil derfor alle Stiftets øvrige Kirker hver maatte yde sit Bidrag; rimeligvis skjænkede ogsaa Kongen endel Penge til Foretagendet. Bygningen, der tillige blev Stiftets Domkirke, var en hvælvet Stenbygning i Korsform med mindre Kapeller eller Udbygninger i Korsets Vinkler og indviedes den 10de Marts 1639 af Holbergs bekjendte Stamfader, den bergenske Biskop Mag. Ludvig Munthe, som dertil særlig var beskikket, da Christiania Bispestol just var ledig. Kirken prydedes med en smuk Altertavle og Prædikestol, hin en Gave af Statholderen, Christopher Urne til Aasmark, denne af Borgermester Laurits Ruus, efter hvem «Ruseløkken» har sit Navn. Det kan erindres, at denne Kirke har været benyttet som Forsamlingssted for de «norske Stænder», som navnlig i den sidste Menneskealder før Enevoldsmagtens Indførelse ikke saa sjelden sammenkaldtes. I Kirkens Nærhed laa Præstegaarden, sandsynligvis paa den Tomt, hvor senere den med Indskriften «Gud være med os» betegnede Gaard blev opført 1689. I Nærheden af Kirken, saavidt man kan skjønne ligeoverfor den (i Akersgaden), laa Latinskolen og det dermed i et Snes Aar forbundne Gymnasium.

Et Raadhus befaledes opført 1627. To Gader bare Navn efter denne Bygning, og den maa have ligget i Nærheden af Torvet. I 1641 opførtes en ny Raadhusbygning, den samme, der siden længe har tjent den techniske Forening til Lokale. Den vedblev at benyttes som Raadhus indtil Christian den sjettes Tid.

Af de Brygger, der strakte sig henover den lave Grunding og satte Byen i Forbindelse med dens Havn i Bjørviken, dannede den ene en Fortsættelse af Vaterstrædet (Toldbodgaden), den anden gik i Flugt med Raadhusstrædet (Raadhusgaden). Der, hvor Vandet begyndte at blive dybt, forenedes disse Langbrygger ved en Tverbrygge. Tidlig begyndte man imidlertid at opfylde denne grunde Forstrand for at indvinde nye og for Handelen bekvemme