en Statholder blev altsaa udnævnt, nemlig Grev Hans Henrik v. Essen, der allerede strax efter Kielerfreden havde været bestemt til denne stilling. Sandsynligvis vakte denne Udnævnelse større Tilfredshed, end om Embedet allerede nu var blevet besat med den eneste Nordmand, hvorom der fornuftigvis kunde være Tale, Grev Wedel, og Bestemmelsen om, at en svensk kunde blive Statholder, antoges som bekjendt, endog at hænge sammen med Pluralitetens Ulyst til at se Wedel som saadan. Om Wedels Forhold udspandt der sig ved denne Tid paany en vidtløftig Polemik efter Tidens Leilighed, der for Spøg blev kaldt «Grevens Feide». Nogle af disse Forfattere hævede ham til skyerne, Andre nedreve ham af yderste Formue.
Under alt dette havde Kong, eller, som han nu igjen kaldtes, Prinds Christian Frederik forladt Norge. Efterat Storthinget var sammentraadt og han selv havde frasagt sig Kongeværdigheden, var hans Rolle her udspillet. En Deputation fra storthinget ind- fandt sig hos ham, og han overleverede denne et Frasigelsesdokument. Deputationens Formand, Treschow, skjønt nu ivrig Ven af Unionen med Sverige, blev saa bevæget, at han ei kunde fuldføre sin Tale, men maatte lade Biskop Bech tage Ordet i sit Sted. Prindsen græd selv, og Taarer viste sig ogsaa i alle de Tilstedeværendes Øine. Lige til det sidste havde Christian Frederik ikke ganske sluppet Haabet om, at Storthingets Stemning skulde være Foreningen imod; det skal især have været Bønderne fra det Nordenfjeldske og fra Oplandene, til hvem han mente at kunne sætte Lid, men de rørte sig ikke. En af de svenske Kommissarier, Grev Platen, besøgte Christian Frederik paa Ladegaardsøen og bragte ham Breve fra Carl Johan[1]. De kom i en liden Strid i om den norske Nations stemning, Platen paastod, at den ønskede Foreningen, Christian Frederik mente nei. Platen spurgte ham, naar han agtede at reise, og han svarede da: «For Øieblikket er det snareste det Bedste, min stilling her er altfor ubehagelig». Om Aftenen den 10de Oktbr., samme Dag, som Thingets Deputation havde taget Afsked med ham, gik han ombord først paa en Lystjagt, siden ved Moss paa Briggen «Alart». Ved Fredriksværn opholdt han sig «formedelst Modvind», lige til den 26de. Da indskibede han sig endelig paa en dansk Brig, «Bornholm», afsendt for at hente ham af Dronning Marie Sophie Frederike,
- ↑ Se om dette ret mærkelige Besøg (Yngvar Nielsens) Meddelelser i «Morgenbladet» for 28de November 1869.
