han ogsaa efter sit Sommeropholdssted undertiden for Spøg kaldtes John Ulevold. Denne Gaard havde han nemlig opdyrket og drevet op til et for hine Tider ganske enestaaende Mønsterbrug[1], og her førte han et særdeles stort og glimrende Hus. Der mangler ikke paa Vidnesbyrd fra Reisende om, hvor høit her gik til, dog vistnok især før Krigens Udbrud.
Saaledes skriver den høit fortjente danske Admiral (da Kommandør) Hans Christian Sneedorff om en Fest paa Ulevold den 9de Juni 1805: «Festen var uforglemmelig. Kl. 3½ Efterm. kjørte vi alle op til Collett. Med Byens beau monde vare vi omtrent 150 Gjæster. Verten førte os selv an. Jeg og min Dame, den smukke Fru Thulstrup[2], maatte immer være ham i Hælene. Vi gik i 3 Timer fra en nysselig Idé til en anden; her laa et Badehus, hvor der blev rakt Forfriskninger i Appelsinskaller, hist en Bro fra et Fjeld til Toppen af et Træ, hvor der var en repos, 20 Mennesker fik der Is og Confiturer; der laa et Skib, som saluterede, og hvor der var Porter og Tobaks-Piber; saa stødte vi paa en immense Tønde, af hvilken man fik gammel Rhinskvin fra 1740, saa et Tempel for Ceres, hvor man fik Pæremost og gammel Mjød, saa en stor Plaine, skjult af Lindetræer og rundt om parsemeret med Bænke, hvor der blev drukket Thee ½ Times Tid, medens 4 og 4 – de smukkeste Damer og vore Søofficerer – efter rauschende Musik bleve dreiede om i en Gynge; i Hænderne havde de Landser, hvormed de i fuld Fart stak efter Ringe, saa en Dynge af Bark, der saa ud som den vilde disgraciere det skjønne Paradis, men indeni det nysseligste, lyseste, skjønneste Floræ Tempel, hvor Linnees og Wahls Portræter hængte, og hvor Geléer og Frugter bleve os budte. Saa gjennem Kløver, Runkel-Ruben, rapssaaede Enge og fortryllende Lunde, saa i Fartøier over en liden Elv, saa til en Cypres-Skov med et skjønt Marmor-Monument med Guldskrift paa til hans Faders Minde, saa paa en Høi et Tempel, luftigt og let, til hans Ven Stiftamtmand Kaas’s Hæder, saa Bernt
- ↑ «John Colletts Landbrug paa Ullevold», et Bidrag til Norges Agerdyrkningshistorie, udgivet af Dr. Neumann. Kbhvn. 1804. Som Tillæg har Neumann medgivet nogle Aforismer om Landvæsenet fra Colletts egen Haand. Jeg hidsætter en af disse (S. 101) som særdeles karakteristisk for Tiden: «Baade jeg selv og Husbondskarlen og Gartneren og Tjenerne (!) have alle Blyant og Papir i Lommen for at optegne forekommende Ting, som skal iagttages og forandres».
- ↑ Født Clauson, Stifdatter af Stiftamtmand, Kancellipræsideut, Statsminister F. J. Kaas.
