trykkende for Christianias Borgere, og snart fik man ogsaa svenske Krigsfanger at forsørge. Grev Wedel og Ludvig Mariboe stillede sig i Spidsen for frivillige Korpser, og det gule Korps eskorterede Krigsfanger til Drammen, Skien o. s. v. Paa Alles Læber lød Enevold Falsens Sang: «Til Vaaben, se Fienderne komme, Til Vaaben I nordiske Mænd!» Men ikke alene som Digter vedligeholdt Falsen den gode Stemning, thi endnu mere virkede han ved Udgivelsen af sin «Budstikke», der kun indeholdt Efterretninger om Kampen paa den norsk-svenske Grændse og naturligvis grebes
med Begjærlighed af Alle, der kunde faa fat paa den. En anden (versificeret) «Budstikke» udgaves af Eiler Hagerup Tregder, Myntguardein paa Kongsberg, der siden forlod Norge og bosatte sig i Danmark. Ogsaa Præsten Wulfsberg udgav «Efterretninger og Opmuntringer», hvori tillige forekom nogle temmelig farvede udenlandske Efterretninger.
Christiania Handelsstand har ærefulde Minder fra den Tid at se tilbage paa. Det mest oplyste og mest fremtrædende Medlem af denne Stand var nu, efter Bernt Ankers Død, hans Hustrus Brodersøn, den af Dannelse helt engelske John Collett, eller som
